BYGGESAGER - UNDERSØGELSENS 1. DEL



Uldrupgård, Vadsmøllevej 30, Odder Kommune. Fredet 1984

Undersøgelsens baggrund

Rammerne for forvaltning af de fredede bygninger er fastlagt i lovgivningen, og over en firs år lang periode er der udviklet en forvaltningspraksis ved behandlingen af byggesager.

En byggesag er affødt af ejerens ønsker til bygningens brug og indretning, og det er ejeren, der afholder udgifterne ved byggearbejdets gennemførelse. I forbindelse med behandlingen af byggesager stilles fredningsmyndigheden ofte overfor at skulle træffe valg, der kan få vidtrækkende konsekvenser for fredningsværdiernes opretholdelse. Ombygnings- og restaureringsarbejder bliver i mange tilfælde resultat af et kompromis mellem ejerens forventninger og fredningsmyndighedens krav.

Undersøgelsen går ud på at evaluere praksis på baggrund af byggesager ved en række udvalgte gårde, hvor der er gennemført større ombygningsarbejder på de fredede bygninger i forbindelse med deres tilpasning til en ændret driftsform, anden erhvervsmæssig anvendelse eller beboelse.

Forløb

Det viste sig vanskeligere end først antaget at finde emner, hvor bygningsarbejderne har haft et omfang og en karakter, som gjorde gårdene egnede i denne undersøgelse. Det skyldes først og fremmest det forholdsvis beskedne antal fredede driftsbygninger og fredede gårde i det hele taget. Dernæst har byggesagerne på driftsbygningerne fortrinsvis drejet sig om istandsættelse, herunder tækning af tage, hvortil ejerne har kunnet ansøge om økonomisk støtte. Endelig er flere gårde overtaget af ejere uden tilknytning til jordbrugserhvervet, hvorved driftsbygningerne er gået ud af brug og følgelig ikke har givet ejerne anledning til at iværksætte større ombygningsarbejder.

Ved gennemgang af fredningsmyndighedens arkiv blev der fundet omkring 40 ejendomme med relevante byggesager. Heraf er følgende otte prioriteret ud fra emnerne: fortsat jordbrugsmæssig drift og ændret anvendelse.

Fortsat jordbrugsmæssig drift:
1. "Hennegård" - opførelse af ny stald og udskiftning af bærende konstruktioner i lade
2. "Østergård" - ombygning af stald og genopretning saf gårdanlægget
3. "Gammel Ryomgård" - indretning af korntørringsanlæg i agerumslade
4. "Kærbygård" - ombygning af svinestald
5. "Nybro" - nedtagning af tilbygning og opførelse af nyt maskinhus

Ændret anvendelse:
6. "Gåsemandens gård" - istandsættelse, rehabilitering til museumsformål
7. "Hviidsminde" - ombygning til anden erhvervsmæssigvirksomhed
8. "Thorupsgård" - ombygning til ferieboliger

Alle undersøgelsens oplysninger stammer fra fredningsmyndighedens byggesagsarkiv.

Fremgangsmåden

Hvert emne er identificeret ved sin geografiske beliggenhed. Der er alene tale om jyske ejendomme, hvilket muligvis afspejler større forandringer indenfor landbruget i Jylland end i andre egne af landet. Når det fynske område ikke optræder, kan det således skyldes, at man ikke her i samme grad har følt sig presset til omfattende moderniseringer, hvilket yderligere kan have medvirket til en fynsk "genbrugskultur" - et forhold som Peter Dragsbo er inde på. (Dragsbo s. 241)

I skemaform er der redegjort for fredningsforholdene herunder, hvilke bygninger fredningen omfatter. De enkelte bygninger er identificeret ved deres BBR-nummer og funktionsbetegnelse. Huller i nummereringen skyldes, at ejendommen omfatter flere bygninger end dem, der er fredede.

Den ældste fredning stammer fra 1918, den seneste er gennemført i 1995. Frem til lovændringen i 1979, hvor fredningsklasserne blev slået sammen, er driftsbygningerne overvejende fredet i klasse B. Flere ejendomme er omfattet af en bevaringsdeklaration. Den er næsten altid kommet i stand i forbindelse med, at der til et byggearbejde er ydet økonomisk støtte. I enkelte tilfælde er fredningen blevet udvidet til at omfatte flere bygninger, medens der i andre er sket en administrativ præcisering af fredningens omfang.

Herefter følger en kort beskrivelse af gårdens historie med en karakteristik af gårdens fremtræden i dag.

I afsnittet om fredningssagen redegøres for, hvem der foreslog fredning og med hvilket motiv. Alle ejendommene er fredet på ejers eller det lokale museums foranledning. Hos ejerne spores lige dele veneration for de gamle bygninger og økonomiske problemer omkring bygningernes opretholdelse, medens museerne peger på behovet for sikring af de bygningskulturelle værdier.

Fredningsmyndighedens holdning til ønsket om fredning danner baggrund for det egentlige fredningsforslag, som forelægges Det Særlige Bygningssyn. Bygningssynets begrundede indstilling af bygningerne til fredning, danner efterfølgende basis for fredningens gennemførelse og senere for fredningsmyndighedens administration. Ved de ældre fredninger er begrundelsen ofte summarisk, idet der alene henvises til, at bygningerne opfylder lovens krav om at besidde arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Herefter gennemgås alle byggesagerne ved driftsbygningerne på den enkelte ejendom i kronologisk orden. Byggesagerne på de fredede stuehuse og hovedbygninger falder udenfor denne undersøgelses emne.

Ejer eller dennes rådgiver fremsender et forslag til påtænkte bygningsarbejder. Dette omfatter et mere eller mindre udførligt tegningsmateriale og en mere eller mindre uddybende beskrivelse. I nogen tilfælde kan fredningsmyndigheden umiddelbart meddele tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder eventuelt med særlige krav til måden, de skal udføres på. Men ofte er byggesagerne mere komplicerede, idet afstanden mellem ejerens ønsker og fredningsmyndighedens betænkeligheder er for stor. Fredningsmyndigheden kan bede om yderligere materiale, der belyser de påtænkte byggearbejder, eller myndigheden beder en konsulent om at være behjælpelig med at udarbejde et projekt.

Hvor der er tale om større eller principielle byggesager, forelægger fredningsmyndigheden disse for Det Særlige Bygningssyn med henblik på at få Bygningssynets udtalelse hertil. Først efter en undertiden langvarig dialog mellem ejer og fredningsmyndighed, falder sagen på plads, når en løsning, som begge parter kan affinde sig med, foreligger.

I sagsgennemgangen omtales ejernes ansøgninger om økonomisk støtte til bygningsarbejder og fredningsmyndighedens behandling heraf kun sporadisk, da byggeriets økonomi ligger udenfor undersøgelsens emne. Enkelte eksempler er dog medtaget, hvor det har været relevant i sammenhængen.

Redaktion af eksemplerne

Som nævnt kunne der allerede i undersøgelsens programfase skelnes mellem to grupper af eksempler: gårde, hvor driftsbygningerne fortsat indgik i den jordbrugsmæssige drift, og gårde, hvor driftsbygningerne havde fået anden anvendelse. Denne gruppering af eksemplerne viste sig brugbar i forbindelse med diskussionen af tålegrænsen for bygningsmæssige ændringer set i forhold til de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som ønskes opretholdt ved fredningen. Medens bygningsændringer til fortsat jordbrugsmæssig drift alt overvejende har kunnet gennemføres, uden fredningsværdierne er blevet antastet, er værdierne blevet sat under pres, når driftsbygningerne er overgået til anden anvendelse.

Eksempler på ændret anvendelse - introduktion

Undersøgelsen omfatter tre eksempler på gårde, hvor driftsbygningerne har fået ændret anvendelse: Gåsemandens Gård, Hviidsminde og Thorupsgård.

Efter gennemgangen af byggesagerne på den enkelte ejendom føres en diskussion af en række udvalgte aspekter af forvaltningsmæssig, restaureringsfaglig og mere generel fredningsfaglig karakter, som byggesagerne kan give anledning. Diskussionen er fremstillet som en fortløbende redegørelse, hvor de enkelte aspekter er nummereret.

Præsentationen af de tre eksempler sammenfattes i kapitlet Tålegrænser ved ændret anvendelse, som samtidig er undersøgelsens konklusion for de tre ejendommes vedkommende.

Gåsemandens Gård

Galgebjergvej 20
Matr. nr. 54a, Nr. Bork By, Nr. Bork
Egvad Kommune, Ringkøbing Amt

Fredningsforhold
1995: Det firelængede husmandssted samt laden og det dermed sammenbyggede motorhus nord for gården.
1998: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus (sydlængen)
Bygning 002: staldlænger (vest- nord- og østlænge)
Bygning 003: lade (nord)
Bygning 006: motorhus (nord)

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
I 1760 købte hovbønderne og fæstehusmændene under Grubbesholm herregården og udstykkede dens jordtilliggende mellem sig. Af arkivalierne fremgår, at ejendommen på Galgebjergvej var bebygget omkring 1790, og på det første matrikelkort fra 1818 er angivet en enkelt længe.

Det nuværende firefløjede anlæg, med fire sammenbyggede længer omkring en 25 m2 stor gårdsplads, dateres til midten af 1800-årene. Alle bygningerne fremtræder i blank mur af røde sten og med stråtag. Anlægget følger de vestjyske gårdes hoveddisposition med stuehus mod syd, stald mod vest, lade mod nord og portlænge mod øst.

Omkring 1910 er stuehuset forlænget med et fag mod vest samtidig med, at der blev indrettet en aftægtsbolig mod øst. Stuehusets rumudstyr er velbevaret fra opførelsestidspunktet, og som helhed står gården uændret fra slutningen af 1800-årene

Den landbrugsmæssige udvikling i begyndelsen af 1900-årene afspejler sig i, at laden delvis indrettes til stald og, at der i 1914 opføres en ny lade nord for den gamle. Omkring 1920 opføres et motorhus som erstatning for en hestegang.

Benævnelsen "Gåsemandens Gård" skyldes, at ejendommens ejer i perioden 1952-1990, Sigfred Christensen, ernærede sig ved et betydeligt gåsehold.

Fig 2: Gåsemandens Gård omkring 1910 (SEM)

Fredningssagen
I midten af 1970'erne var Skjern-Egvad Museum blevet opmærksom på ejendommen, og da Sigfred Christensen dør i november 1990 uden at efterlade sig arvinger, reagerer museet.

I forbindelse med skifterettens behandling af boet henstiller museet, at ejendommen ikke udbydes til salg, men at den overgår til Skov- og Naturstyrelsen efter bestemmelserne i "Cirkulære om arv, der tilfalder staten". Museet argumenterer med, at "gården har stor kulturhistorisk værdi og bør søges bevaret som et kulturhistorisk monument for den traditionelle vestjyske bygningskultur." Samtidig tilkendegiver museet, at man er indstillet på at påtage sig et medansvar for bygningernes fremtidige drift og vedligeholdelse, ligesom man overfor Planstyrelsen vil rejse spørgsmålet om en eventuel bygningsfredning.

I 1991 tilfalder ejendommen Skov- og Naturstyrelsen, som udlejer den til Skjern-Egvad Museum. Året efter overgår ejendommen ved et mageskifte til Egvad Kommune.

På museets forespørgsel oplyser Planstyrelsen i februar 1992, "at ejendommen er medtaget i den registrering og undersøgelse af bevaringsværdig ældre landbebyggelse i Ringkøbing Amt, som for tiden pågår. Undersøgelsen har til formål at udpege mulige emner for bygningsfredning."

Museet gennemfører nu en række nærmere undersøgelser af ejendommen. I rapporten "Gåsemandens gård i Nr. Bork" fra januar 1992 kategoriseres denne som "et tidligere hedehusmandssted i et typisk vestjysk fjordsogn, hvor heden blev opdyrket 60-70 år senere end i hedesognene længere inde i landet." I rapporten formulerer museet sine planer for ejendommen: "som museum i sommersæsonen og som historisk værksted for besøgende skoleklasser i resten af året."

På museets foranledning gennemføres forskellige bygningsarbejder. Skorstenspiberne nedtages af sikkerhedsmæssige grunde og en tilbygning mellem nordlængen og laden sløjfes tillige med et udhus nord for denne. I maj 1993 foreslår museet, at gården fredes, da der nu er gået "ca. 2½ år, uden en meget påtrængt restaurering har kunnet blive sat i gang".

Fig 3: Gården set fra øst før tilbygningen mellem nordlængen og laden sløjfes, udateret (SEM)

Ved årsskiftet 1993/94 afslutter Planstyrelsen sin temagennemgang af landbebyggelsen i Ringkøbing Amt. Denne får Det Særlige Bygningssyn forelagt i april 1994, herunder forslaget om fredning af Gåsemanden Gård. Og som det er praksis, har Planstyrelsen, som Bygningssynets sekretariat, formuleret et forslag til Bygningssynets indstilling:

"Bygningssynet finder, at det firelængede husmandssted har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Husmandsstedet er næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede. Synet finder imidlertid, at muligheden for at bevare ejendommens fredningsværdier afhænger af, om husmandsstedet fremover kan anvendes som museum, da en anvendelse til bolig må formodes at medføre begrundede ønsker om så gennemgribende udskiftninger og ændringer, at bygningen ikke længere vil indeholde væsentlige fredningsværdier."

Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:

"Bygningssynet finder, at det firelængede husmandssted har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Husmandsstedet er næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede. Bygningssynet finder endvidere, at laden fra 1914 og det dermed sammenbyggede motorhus fra 1920 nord for gården, begge opført i grundmur med fast pladetag, har de særlige kulturhistoriske kvaliteter, der kan begrunde en fredning af bygninger under 100 år gamle. De to bygninger er karakteristiske tilføjelser og indgår som vigtige dele af den samlede fredningsværdige bygningshelhed".

Skov- og Naturstyrelsen træffer beslutning om fredning den 6. juni 1995.

Under forløbet af fredningssagen har restaureringsafdelingen på Arkitektskolen i Århus udført en opmåling og en bygningsarkæologisk undersøgelse af Gåsemandens Gård.

Restaurering eller flytning
Skov- og Naturstyrelsen anmoder i december 1996 arkitekt Erik Einar Holm om at yde konsulentbistand i forbindelse med restaurering og istandsættelse af bygningsanlægget.

I september 1997 indkalder museet til "Møde vedrørende restaurering / flytning af Gåsemandens Gård". Konsulenten vil fremlægge sit restaureringsforslag, og arkitekt Leif Hansen fra Frilandsmuseet i Lyngby vil orientere om procedure og omkostninger ved en eventuel flytning af gården til Fahl Kro. I en udtalelse anslår Leif Hansen, at en flytning vil komme til at koste ca. 4-5 mio. kr.

Der foreligger ikke referat fra mødet, men den 12. november 1997 ansøger konsulenten på museets vegne om "tilladelse til at gennemføre en istandsættelse / restaurering af de fredede bygninger".

Konsulenten anfører, at: "der vil blive lagt vægt på at gennemføre projektet med høj grad af bevaring og istandsættelse, hvilket muliggøres af den fremtidige anvendelse som besøgssted under Skjern-Egvad Museum." Arbejdets art og omfang fremgår af en redegørelse, hvori der også er opstillet en beregning af udgifterne, som forventes at ville udgøre 2,6 mio. kr. På baggrund heraf søges om størst muligt økonomisk støtte.

Den 25. marts 1998 meddeler Skov- og Naturstyrelsen tilladelse efter bygningsfredningslovens § 10 til de påtænkte byggearbejder under forudsætning af, "at istandsættelsen og restaureringen udføres under projektansvar, ledelse og tilsyn af arkitekt m.a.a. Erik Einar Holms Tegnestue." Samtidig giver styrelsen tilsagn om økonomisk støtte. På baggrund af et skøn over de støtteberettigede udgifter på ca. 2,8 mio. kr. incl. moms vil styrelsen yde et tilskud på 930.000 kr. til arbejdets gennemførelse. Forudsætningen for tilsagnet er, at der tinglyses en særlig bevaringsdeklaration i henhold til bygningsfredningsloven § 15. Denne tinglyses 18. august 1998.

Redegørelsen
Konsulentens redegørelse, dateret 22. oktober 1997, er udarbejdet "med henblik på at angive retningslinier for en bevaring og istandsættelse".

"Efter gennemgangen… kan jeg kun støtte bestræbelserne på at sikre og bevare anlægget på stedet. Dette skal efter min mening tages helt bogstaveligt, sådan at man som hovedprincip overalt, hvor det er teknisk muligt og ikke i konflikt med den fremtidige anvendelse, sætter i stand og udbedrer frem for at nedtage og genopbygge, endsige rekonstruerer eller fører tilbage.

Ud over at være et godt udtryk for en vestjysk gårdtype fra sidste halvdel af forrige århundrede repræsenterer Gåsemanden Hus en stor bevaringsværdi i den fortælling, der ligger i de mange spor af små og store ændringer, gården har gennemgået og som har resulteret i det indholdsrige billede, vi kender i dag.

Fredningen omfatter ikke kun den firelængede gård men medtager også den nye lade fra 1914 og maskinhuset fra 1925. Dette er et udtryk for, at man har tillagt de bygningshistoriske og kulturhistoriske aspekter stor betydning."

Konsulenten kommer herefter ind på overvejelserne om flytning af bygningerne:

"Det har været drøftet at flytte gården til Fahl Kro for at vinde en besparelse i driftsudgifterne. Jeg vil fraråde denne løsning af flere grunde: Bygningerne er fredede, og man vil næppe opnå tilladelse til at nedbryde en fredet bygning med henblik på genopførelse et andet sted. Ved en nedtagning og genopførelse vil det ikke på troværdig vis være muligt at flytte alle de bygningshistoriske spor med, som netop er en væsentlig del af gårdens bevaringsværdi. Endelig må en flytning … forventes at blive væsentlig dyrere end en istandsættelse på stedet."

Konsulenten vurderer herpå opgavens muligheder:

"Planerne om at gøre Gåsemandens Hus til et kulturhistorisk besøgssted … giver ideelle muligheder for at gennemføre en nænsom bevaring, idet der ikke - som ved så mange andre funktioner - stilles store krav om modernisering, isolering, udbygning af de tekniske installationer m.v. Det vil være muligt stort set at bevare stedet med dets afvigelser fra det fuldkomne og med den høje grad af troværdighed /autenticitet.

Bygningerne - navnlig gårdens fire gamle længer - er i ringe stand og trænger til istandsættelse. Der er partier, der er så nedbrudte og byggeteknisk i så dårlig stand, at en fornyelse/genopbygning vil være nødvendig. Således er det helt uomgængeligt nødvendigt at gennemføre omfattende arbejder på bygningernes tage, spærværk og bjælkelag og på ydermurene og deres vinduer, døre, luger og porte. Istandsættelsesarbejderne kan med fordel opdeles i to etaper, hvor den første omfatter arbejdet med at sikre bygningerne på tag og fag og stabilisere hovedkonstruktionen, mens den anden omfatter indretning og udstyr.

Af vedlagte tegninger nr. 1 og 2 fremgår det, at laden fra 1914 og maskinhuset fra 1925 er foreslået inddraget i anlæggets fremtidige indretning med de funktioner, som dårligt kan indpasses i det firefløjede, gamle anlæg. Laden fra 1914 foreslås anvendt som samlings- og introduktionsrum for større grupper - her tænkes især på skoleklasser. Maskinhuset er foreslået indrettet til personalerum og toilet m.v.

Opførelse af en ny ankomstbygning er bevidst undgået for at bevare billedet af det fritliggende bygningsanlæg i et åbent landskab. Kan en ny ankomstbygning ikke undværes, bør den placeres så østligt som muligt."

Fig 4: Tegning nr.1 (EEH)

Fig 5: Tegning nr.2 A (EEH)

Fig 6: Tegning nr.2 B (EEH)

Tegning nr. 1 og nr. 2
I redegørelsen henvises til to tegninger. På tegning nr.1 er anført bygningshistoriske oplysninger, medens tegning nr.2 (her nr.2 A og 2 B) indeholder hovedretningslinier for istandsættelsen.

I den generelle kommentar anføres: "Det firelængede anlæg istandsættes med opretholdelse af den nuværende indretning og det nuværende udstyr. Dog påregnes centralvarmeanlægget sløjfet og køkkenildsted/bageovn genskabt i rum 3-4, hvis tilstrækkeligt sikre spor kan findes".

Den firelængede gårds vestside "istandsættes uændret, nordlængens vestgavl forankres". Gårdens nordside "istandsættes uændret, vestlige parti forankres, østlige parti m. puds må evt. ommures". Østsiden "istandsættes uændret, eventuelt genskabes nordlængens halvvalm, der sløjfedes så sent som omkr. 1960", og sydsiden "istandsættes uændret, skorstenspiber genopføres".

Motorhuset
I april 1999 ansøger konsulenten om tilladelse til indretning af personalerum og toilet i maskinhuset.

"Maskinhuset er en bygning med ½-stens ydermure, forankret til et indvendigt stolpeskelet, der bærer et spinkelt, svagt hældende tagværk af halvtømmer, på hvilket der er oplagt pandeplader. Gulvniveauet ligger under det omgivende terræn. Den nye indretning af maskinhuset indebærer, at bygningens gulv, ydermure og tag må isoleres. Derfor udføres en ny isoleret gulvkonstruktion og nye indvendige skalmure. "For at opnå en anstændig rumhøjde og samtidig kunne udføre en isoleret tagkonstruktion foreslås det, at taget hæves og samtidig give taget større hældning, svarende til ladebygningens taghældning."

Imidlertid stiller den lokale bygningsmyndighed krav om en anden indretning, og efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen revideres projektet.

Sagen afsluttes
I januar 1999 oplyser konsulenten at byggesagen er forsinket, da "istandsættelsen først kunne påbegyndes i september 1998" og beder derfor om udsættelse af fristen for byggeregnskab. Skov- og Naturstyrelsen forlænger fristen til 1.oktober 1999

Den 25. juni 1999 åbner gården, og den 28. september 1999 foreligger en revisorpåtegnet slutopgørelse, der viser, at de anslåede omkostninger til istandsættelsen har holdt stik. Som afslutning på sagen fremsender konsulenten rapporten: "Gåsemandens Gård - Istandsættelse, sep-tember 1998 - juni 1999, Foto og Tegninger".

GÅSEMANDENS GÅRD IDAG:

Fig 7: Gården i landskabet set fra sydvest 2001

Fig 8: Vest- og nordlige staldlænge 2001

Fig 9: Stuehuset med den nyanlagte have set fra sydøst 2001

Fig 10: Laden og gåsehold 2001

Fig 11: Porten med kik til den indre gård 2001

Fig 12: Den indre gård 2001

Fig 13: Nyt tagværk i vestlængen 2001

Fig 14: Stalden i vestlængen efter istandsættelsen 1999 (EEH)

DISKUSSION

1. Gåsemandens Gård var næppe blevet bevaret uden Skjern-Egvad Museums indsats. Lokalmuseets styrke er at kende stederne og løbende være ajour omkring ejerforhold m.v. Det muliggør hurtig ageren, når tiden er inde. På den anden side må museet udvise takt, når det drejer sig om fremme af "egne interesser". Museumsinspektør Kim Clausen nævner i sin rapport "Gåsemandens Gård i Nr. Bork", at han, i de ti-femten år han holdt stedet under observation, kun havde været inviteret indendørs en enkelt gang.

Fredningsmyndigheden er henvist til at anvende en systematisk arbejdsmåde, når det drejer sig om at finde bygninger og anlæg, der kan være potentielle fredningsemner. Gåsemandens Gård var indkredset i temagennemgangen af "ældre landbebyggelse i Ringkøbing Amt", som museet i øvrigt havde ydet bidrag til. Men arbejdet med større systematiske gennemgange tager tid. Og når Skjern-Egvad Museum alligevel foreslår fredning af Gåsemandens Gård, er drivkraften utålmodighed og en - ikke ubegrundet - nervøsitet for gårdens fortsatte beståen.

2. Planstyrelsens forslag til fredningsindstilling omfatter kun det firelængede bygningsanlæg. Samtidig kæder Planstyrelsen "muligheden for at bevare ejendommens fredningsværdier" sammen med, at "husmandsstedet fremover kan anvendes som museum". En nutidig anvendelse af bygningerne til boligformål vil efter styrelsens opfattelse indebære så store ændringer, at væsentlige fredningsværdier vil gå tabt.

Planstyrelsen sætter således fokus på det fredningsfagligt sikre og prioriterer de gamle bygninger. Dertil føjes så argumentet til støtte for Skjern-Egvad Museums planer om brug af bygningerne til museumsformål. Man undrer sig over, at det skulle være nødvendigt, når gården ejes af kommunen og allerede administreres af museet.

3. Det Særlige Bygningssyn indstiller imidlertid det samlede bygningsanlæg til fredning. Det gamle firefløjede anlæg indstilles af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde og under henvisning til, at husmandsstedet "er næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede". De nyere bygninger - motorhuset og laden - indstilles på baggrund af disses "særlige kulturhistoriske kvaliteter". Dette uddybes med "at de to bygninger er karakteristiske tilføjelser og indgår som vigtige dele af den samlede fredningsværdige bygningshelhed".

Bygningssynet foretager her en arkitektonisk og kulturhistorisk helhedsvurdering med hovedvægten er lagt på de kulturhistoriske aspekter. Når benævnelsen "særlige" anvendes i indstillingen af motorhuset og laden, er det en formalitet. De to bygninger er ikke hundrede år gamle og opfylder derfor ikke det almindelige alderskriterium for fredning.

4. Det kulturhistoriske indtager en fremtrædende plads både i Skjern-Egvad Museums fredningsforslag og i Det Særlige Bygningssyns vurdering af fredningsværdien. Det kan derfor undre, at museets nedtagning af tilbygningen mellem nordlængen og laden og af udhuset nord for denne, ikke bliver påtalt. Selvom disse bygningselementer har været byggeteknisk klamp og i ringe stand, har tabet af dem svækket gårdens "autenticitet" som tidligere fungerende landbrugsejendom frem til 1990. Man får det indtryk, at museet i praksis har bøjet begrebet autenticitet, for at tydeliggøre "den gamle gård" eller for at undgå eventuelle senere diskussioner.

5. Betragtes autenticitet som et væsentlighedskriterium i bygningsbevaringen, forekommer alene tanken om en eventuel flytning af Gåsemandens Gård nærmest kættersk. Ikke desto mindre rejses spørgsmålet på det første møde, hvor interessenterne i museumsprojektet er samlet. Tilsyneladende er det driftsøkonomiske overvejelser, der ligger til grund for ønsket om en eventuel flytning af gården til Fahl Kro. Om det er eftertanken, eller det forhold, at en bevaring på stedet i anlægsfasen vil være billigere end en flytning, der bliver udslagsgivende, kan der kun gisnes om. I al fald får Gåsemandens Gård lov til at blive stående.

6. I sin redegørelse for "retningslinier for en bevaring og istandsættelse" kommer arkitekten også ind på spørgsmålet om autenticitet. Efter hans opfattelse vil planerne om at gøre Gåsemandens Gård til et "kulturhistorisk besøgssted" give "ideelle muligheder for at gennemføre en nænsom bevaring". For som han siger: "Det vil være muligt stort set at bevare stedet med dets afvigelser fra det fuldkomne og med den høje grad af troværdighed / autenticitet."

Ønsket om at fastholde autenticiteten udmøntes i en bevaringsstrategi, hvor "man som hovedprincip … sætter i stand og udbedrer frem for at nedtage og genopbygge, endsige rekonstruerer eller fører tilbage." På den anden side vil det med hensyn til gårdens fire gamle længer være "helt uomgængeligt nødvendigt at gennemføre omfattende arbejder på bygningernes tage, spærværk og bjælkelag og på ydermurene og deres vinduer, døre, luger og porte."

Fig 15: Nordlængens vestgavl under genopmuring 1998 (EEH)

Allerede på tegningen, der konkretiserer bevaringsstrategien, bemærkes - udover den gennemgående vending "istandsættes uændret" - at nordlængens halvvalm, som blev sløjfet i 1960 efter stormskade, "eventuelt genskabes". Det bliver den, og samtidig erstattes gavlens nyere staldvinduer af vinduer af ældre type. Tillige genopmures stuelængens to skorstene.

Den rekonstruerede gavl med halvvalm kan forsvares med henvisning til, at den rejste gavl blot var et - om end tredive år langt - intermezzo. Derimod kan der rejses tvivl om de ny staldvinduer, som er placeret i rum, der i gårdens sidste aktive fase var beboelse.

7. Hvor den valgte bevaringsstrategi for det gamle firefløjede anlæg er entydig restaurering, går arkitekten anderledes frit til motorhuset, hvori der skal indrettes personalerum og toilet. Arkitekten har fra begyndelsen været klar over bevaringsstrategiens begrænsning, når han skriver, at "man som hovedprincip overalt hvor det er teknisk muligt og ikke i konflikt med den fremtidige anvendelse sætter i stand…". For at opnå den fornødne rumhøjde i motorhuset, rejses halvtaget til samme hældning som tagfladen på laden, men nok så radikalt vendes tagfladen, så den får fald ind mod de gamle bygninger.

Indtrykket af det forhøjede motorhus er harmonisk i slippen ind mod gården. Men set udefra marken forekommer den høje væg forkert i sammenligning med tidligere, hvor helheden ligesom var mere afrundet og som sådan mere forståelig i det åbne og vind omsuste landskab. Den nye lade er endnu ikke indrettet. Ved at disponere motorhuset og laden til serviceformål omgår arkitekten et ønske om en ny ankomstbygning. En sådan vil under alle omstændigheder skæmme helheden.

Fig 16: Gården set fra nordvest med laden og det tidligere maskinhus 1997 (EEH)

Fig 17: Gården set fra nordvest efter istandsættelsen med ombygget maskinhus 1999 (EEH)

8. I sagen findes kun få bygningstegninger af detaljer. Til gengæld har bevaringsstrategien gjort det muligt løbende at undersøge og tage mål af de bygningsdele, som det kan være nødvendigt helt eller delvis at udskifte. Det forudsætter dygtige håndværkere, der er fortrolige med traditionel byggeskik, og en omhyggelig ledelse af byggepladsen. Disse forudsætninger har været opfyldt her.

9. Man må konkludere, at de fire gamle længers bygningsmæssige autenticitet er blevet fastholdt ved den valgte bevaringsstrategi - restaurering. Alt brugbart materiale er bibeholdt, og de nødvendige udbedringer og fornyelser er udført på traditionel håndværksmæssig vis. Bygningerne fremtræder i alt væsentligt uændrede i det ydre. Ligeledes står det indre bevaret. Der er ikke tilført nye bygningselementer som isolering, moderne tekniske installationer m.v.

Dokumentationen af selve byggeprocessen giver et godt billede af arbejdernes omfang. Det er således muligt at afgøre, hvilke bygningsdele, der er oprindelige, og hvilke byggematerialer og konstruktioner, der er istandsat eller fornyet.

10. Man kan undre sig over, at byggesagen - der trods den valgte bevaringsstrategi griber væsentligt ind i bygningerne - ikke har været forelagt Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Dette skal formentlig ses i lyset af styrelsens krav om, at istandsættelsesprojektet skulle forestås af en restaureringskyndig arkitekt. I denne forbindelse bemærkes, at der ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet optræder uenighed end sige diskussioner mellem arkitekt og myndighed om, hvordan istandsættelsen bør gribes an. Der har i høj grad været tale om restaureringsfaglig konsensus.

11. Men billederne fra istandsættelsesprocessen viser med al tydelighed, at "sommerfuglestøvet" er blæst bort i vinden. Restaurerede bygninger kommer ofte til at se for pæne - og undertiden nærmest nye - ud, når håndværkerne er færdige. Først om nogle år, vil materialernes almindelige forfald og patinering give bygningerne, deres "gamle" udseende tilbage.

Der vil være forskellige forventninger til et restaureringsarbejde. Museumsmanden ser gerne så meget som muligt af "sommerfuglestøvet" bevaret. Arkitekten har først og fremmest bygningens fortsatte beståen i tankerne. Sammen med de udførende håndværkere er han tvunget til at gå håndfast til værks, og man skal løbende under restaureringsprocessen træffe valg, der bliver afgørende for resultatets lødighed. Derimod vil lægmand som regel være fuldt tilfreds med, at de gamle bygninger bliver bragt på fode igen, og henrykt over, hvor smukt resultatet fremtræder.

Fig 18: Den istandsatte gård set fra sydøst 1999 (EEH)

12. Gamle bygninger er en kilde til forståelse af fortiden. Gåsemandens Gård er derfor omhyggeligt dokumenteret, inden bygningsarbejderne blev iværksat. Hvad der overhoved har kunnet uddrages af historisk kildeværdi, er blevet det. Man kan sige, at gårdens videnskabelige potentiale er blevet udnyttet fuldt ud før og under restaureringen.

Efterfølgende er gården taget i brug som museum og således blevet gjort tilgængelig for offentligheden. Den museale brug har eksponeret gårdens fortælleværdi for lægmand. Man kan sige, at den ny brug har "fremkaldt" gårdens pædagogiske potentiale.

Hviidsminde

Bramdrupskovvej 20
Matr.nr. 430 bh, Kolding Markjorder 4. afd.
Kolding Kommune, Vejle Amt

Fredningsforhold
1949: Hovedbygningen og de tre længer omkring gårdspladsen fredet i klasse B
1982: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning
Bygning 002: vestlænge, bygning C, tidl. lade, nu: foredragssal og reception
Bygning 003: nordlænge, bygning D, tidl. stald, nu: undervisningslokaler
Bygning 005: østlænge, bygning B, tidl. garage mv., nu: 8 værelser

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Ejendommen Hviidsminde blev omkring 1800 erhvervet af oberst Poul M. Hviid, der var kommandant på Koldinghus. Frem til 1962, hvor Kolding Kommune købte ejendommen, blev den drevet landbrugsmæssigt.

Hviidsminde er et firefløjet bygningsanlæg omkring en gårdsplads med to store træer ud for hovedbygningens facade. Bygningerne blev nyopført omkring 1805, idet avlslængen mod øst dog først blev grundmuret og forlænget omkring 1850.

Hovedbygningen er et 11 fag langt klassicistisk hus med teglhængt tag. Facaden mod gården domineres af et kvaderfuget midterparti over tre fag. Havesidens midterparti er udformet som en kvart-cirkulær karnap. De tre grundmurede avlslænger har halvvalmede stråtækte tage. Den vestlige længe, laden, er forbundet med den nordlige, staldbygningen, medens den selvstændige længe mod øst på fredningstidspunktet indeholdt garager og udhuse m.v.

Ved fredningen fremtrådte avlsbygningerne i hovedtræk som på opførelsestidspunktet. Facaderne var lukkede med relativt få lysåbninger. Laden havde store kurvehanksbuede porte mod gårdspladsen, medens anlæggets øvrige porte var udformet med overligger. De oprindelige halvrunde staldvinduer var dog blevet erstattet af større fladbuede jernvinduer.

Fig 2: Den tidligere indkørsel, hovedbygningen og bygning C og B, 2003

Fredningssagen
Der foreligger ikke i arkiverne nærmere oplysninger om fredningens gennemførelse i 1949. Men Det Særlige Bygningssyns sekretær Harald Langberg foretager i 1948 en fotoregistrering af anlægget. I 1954-udgaven af fredningslisten optræder Hviidsminde første gang.

Hotelbyggeri
I foråret 1966 ønsker Kolding Kommune at afhænde bygningsanlægget med en tilhørende 16.000 m2 stor grund. Da en interesseret køber vil indrette ejendommen til hotel, ansøger ejendomsmægleren om ophævelse eller lempelse af fredningen.

Ejendomsmægleren stiller fire spørgsmål:
- om der må ombygges indvendigt i hovedbygning, lade og staldbygninger
- om der må ændres udvendigt på lade og staldbygninger
- om det er muligt at ophæve hele fredningen for stuehus, lade og staldbygninger
- og, hvis fredningen ikke kan ophæves helt, om fredningen af lade og staldbygninger da kan ophæves.

Det Særlige Bygningssyn svarer - i øvrigt dagen efter - "at Synet må lægge vægt på opretholdelsen af den fredede ejendom, og at man ikke ser, at der skulle være noget til hinder for, at gården indgik i et hotelkompleks, der netop måtte kunne udformes særligt attraktivt, når de fredede værdier udnyttes rigtigt. At der i den forbindelse må ske ikke uvæsentlige bygningsforandringer, er Bygningssynet indforstået med, men derom er Synet parat til at forhandle."

Hen på sommeren 1966 fremsender arkitekterne H. Bech-Nielsen og L. Juul-Sørensen et projekt til indretning af motel med tilhørende restaurationslokaler. Det oplyses samtidig, at den potentielle bygherre/køber af ejendommen har gjort handelen betinget af, at man kan opnå Det Særlige Bygningssyns tilladelse til at nedrive de tre avlsbygninger og ombygge hovedbygningen.

Arkitekterne anfører: "Udbygningerne er deciderede landbrugsbygninger, som det er umuligt at benytte eller ombygge, så de kan indgå i det påtænkte anlæg. Der henvises i den forbindelse til bygningernes konstruktion, lofthøjde, funderingsforhold samt brandvæsenets forbud mod indretning af hotelværelser i stråtækte bygninger. Hvad hovedbygningen angår, påtænker køberen at restaurere den udvendig og kun foretage en enkel ændring af indgangspartiet. Indvendig påtænkes en ombygning i henhold til vedlagte planer".

Det Særlige Bygningssyn svarer, "at Synet må tillægge det væsentlig betydning for fredningen, at det fine gårdsrum med laden fra 1805 opretholdes, og at man følgelig ikke kan godkende det fremsendte forslag."

Fremstillings- og salgsvirksomhed
I 1981 er ejendommen på ny sat til salg. Jan og Bente Bernth vil erhverve ejendommen som bolig og hjemsted for deres virksomhed, der fremstiller og sælger modevarer.

I efteråret 1981 ansøger arkitekt Paul Platz om principiel godkendelse til ændret brug af avlsbygningerne med begrundelsen: "Der kan ikke være uenighed om, at landbrugsbygningerne fortrinsvis bør have deres funktion og økonomiske basis ved deres egentlige bestemmelse, men når dette er for sent, må det næstbedste være, at bygningerne får en ny erhvervsfunktion og dermed økonomisk basis, der kan sikre deres fortsatte bevarelse." Avlsbygningerne skal indrettes til tegnestue, modelværksted, systue, pakkeri og lager uden væsentlige ændringer af bygningernes ydre. Hovedbygningen skal benyttes til bolig og repræsentative formål.

Fredningsstyrelsen tilkendegiver, "at såfremt, der ikke foretages væsentlige bygningsmæssige ændringer og indgreb i tag, fag og bærende indre konstruktioner, vil fredningsstyrelsen ikke modsætte sig den foreslåede nyindretning af avlslængerne." En endelig tilladelse forudsætter fornødent tegningsmateriale m.v..

Ejendommen overtages nu af Bernth Sørensen A/S, og i januar 1992 afholdes møde på stedet. Af en "møderapport" fremgår, at den tidligere ejer har benyttet laden som lager, og at der indvendigt i laden er udført forskellige bygningsarbejder. Ydervæggene er skalmuret med 10 cm lecabeton og hulrummet isoleret med ca. 75 mm mineraluld. Der er (muligvis) indlagt et nyt bjælkelag afdækket med træbeton, ligesom en del af laden har fået trægulv.

De nye ejere og arkitekten agter at fortsætte dette arbejde, "idet vægge berappes og kalkes som oprindelige ladevægge; konstruktioner bevares frilagte. Exteriør bevares helt uændret". I portåbningerne vil der blive isat glaspartier; for det ene portrums vedkommende med oplukkelige porte i facaden. Staldbygningens indre vil senere blive ombygget til lagerformål.

I februar 1982 meddeler Fredningsstyrelsen tilladelse til indretning af laden med systue, kontor og tegnestue samt frokoststue og toiletter. Samtidig gives der på nærmere vilkår tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder på hovedbygningen. Istandsættelsen af hovedbygningen omfattes ikke af denne undersøgelse, og den vil derfor ikke blive omtalt yderligere. Nyindretningen af laden er tilendebragt i juni 1982.

Kursuscenter
I 1985 overtages ejendommen af Goritas A/S, som ønsker at omdanne den til kursuscenter for virksomhedens ansatte. Tormod Olesen er bygherrens arkitekt i samarbejde med Rasmussen & Schøitz.

Laden - bygning C - skal indrettes til foredragssal og kantine, medens der i nordlængen, den tidligere stald - bygning D - og i østlængen, den tidligere garage - bygning B - placeres værelser. Projektet præsenteres på et møde i maj 1985. Af referatet fremgår:

- Bygning D - værelsesfløj: Indretning kan godkendes. Materialevalg, arkitektur og detaljering bør være nutidig f.eks. glatte malede døre til værelser. Nye vinduer bør udføres i tynde trærammer uden sprosser, hvor bueslaget bevares og gerne ca. 2 skifter større end nuværende. Farvevalg som eksisterende porte.

- Bygning B - værelsefløj: De nye vinduer fra D anvendes mod gård og have. Ved garageporte isættes vinduer. Porten nærmest hovedbygningen bevares - gerne efter princippet som i bygning C.

- Bygning C - foredragssal, kantine m.m.: Indretning er i orden. Loftkonstruktion bearbejdes og forelægges Torben O. ved næste møde."

Det næste møde afholdes i juli 1985. Af mødereferatet fremgår, at loftskonstruktionen i laden vil blive en løsning med limtræsbuer, der er forsænket i nicher i væggen. Umiddelbart efter stilles byggesagen i bero.

Fig 3: Bygning B, nordvestfacade før og efter ombygning (TOR)

Byggesagen genoptages
I eftersommeren 1987 foreligger nyt tegningsmateriale udarbejdet af Rasmussen & Schiøtz ved Tonni Klemmensen. I alt væsentligt er projektet identisk med det tidligere. Den bærende tagkonstruktion i laden er nu afklaret. Den består af 8 limtræsbuer udført i lamineret gran og anbragt med en indbyrdes afstand på ca.3,7 m. Buerne, der har et tværmål på 140 x 260 mm, gives en radius af ca.3 m. Buerne fastgøres i beslag påsat HE-140M stålsøjler skåret ca. ½ sten ind i eksisterende mur.

Planstyrelsen tilkendegiver i august 1987, at styrelsen i princippet kan tiltræde skitseforslaget, men at der må udarbejdes et mere udførligt materiale.

Fig 4: Detalje af limtræsbuer, skitse af fod 1986 (TOR)

Af styrelsens notat fra et møde på byggepladsen den 11. september 1987 fremgår, at bygningsarbejderne er påbegyndt. Og det bemærkes: "Generelt ville det være ønskeligt, om der blev udført et mere kvalificeret tilsyn med arbejdets udførelse, da den håndværksmæssige kvalitet ikke var den bedst tænkelige... Specielt tømrerarbejdet lader en del tilbage at ønske…"

Af Tonni Klemmensens referatet fra samme møde fremgår blandt andet:

- Bygning B: Ændring af eksisterende vindueshuller for fremtidige vinduer i facade mod have blev accepteret.

- Bygning C: Fremtidig loftsbeklædning i sal udføres med Troldtektplader i fin uld. Fremtidig gulv belægning i sal skal udføres som enten klinke/murstensbelægning eller bræddegulve i massiv fyr eller Pitspine i en bredde på min.6". Såfremt krav om evt. røgventilation i tag i sal fremkommer, løses dette i samråd med Planstyrelsen.

- Bygning D: Der etableres teknikrum for fremtidig ventilationsaggregat i tagetage mod bygning C. Indtag og afkast for ventilationen kan accepteres fremført gennem tag i eksisterende kvistvinduer i nord-vestfacade.

- Detailtegninger på fremtidige nye vinduer i bygning B, C og D skal sendes til godkendelse hurtigst muligt. Etablering af ekstra kviste i Bygning B, C og D - udover de i forvejen eksisterende -kan ikke accepteres."

I forbindelse med opstillingen af ladens ny tagkonstruktion drøftes en justering af murkronen. Planstyrelsen tilkendegiver telefonisk, at der for så vidt intet er til hinder for at gennemføre den foreslåede justering af murkronen med trapez-formede stik over portåbningerne mod gården, men at det burde overvejes, om stikkene kunne fremstå buede. Arkitekten fremsender forslag hertil, som efter yderligere korrespondance, fører frem til den endelige udformning med buede stik.

Byggesagen stilles i bero.

Fig 5: Bygning C, forslag til buede stik over porte (R&S)

Byggesagen genoptages på ny
I efteråret 1990 genoptages sagen, nu med arkitekt Steffen M. Søndergaard som bygherrens rådgiver. Indretningen af avlsbygningerne følger det tidligere - og af Planstyrelsen godkendte - projekt. Men på enkelte punkter ansøges om tilladelse til ændringer.

Med hensyn til nye vinduer i bygning B og D, var det i sin tid aftalt, at vinduerne skulle indsættes i de eksisterende murhuller, der dog kunne gøres så meget højere, at kravene til redningsåbninger blev opfyldt. Desuden skulle de udføres torammede med torudede rammer, i princippet svarende til underrammerne i hovedbygningens vinduer. Men, som arkitekten skriver: "Denne løsning byder imidlertid ejeren, Nils Olof Erhrenskjöld - og os - imod, idet vi alle finder klassicistiske beboelsesvinduer malplacerede i avlsbygninger…". Arkitekten redegør for de vinduestyper, der tidligere har været fremme, og foreslår i stedet et étrammet, uopdelt vindue.

Fig 6: Vinduestyper, tre forslag (SMS)

Fig 7: Skitseforslag til vinduer (SMS)

Ved bygning B ønskes to nyere vippeporte og en ældre port erstattet af murværk med vinduer. "Porten under kvisten opretholdes naturligvis, men portfløjene får karakter af skodder, idet der i selve murhullet etableres en glaslukkelse med dør. Glaslukkelsen kantes og opdeles af slanke mørktfarvede metalprofiler - eller af malet træ."

Endelig ønskes vinduespartierne i bygnings C's portåbninger afløst af nye, da de vinduespartier, som tidligere er sat i, er "tilpasset murhullerne på en så ubehjælpelig måde, at det har været nødvendigt at foretage udfyldninger på op til en hel stens bredde mellem murhullernes lysninger og karmydersiderne".

Sagen forelægges Det Særlige Bygningssyn. Af mødereferatet fremgår: "Bygningssynet fandt, at man fuldt ud kan tilslutte sig den påtænkte ombygning og istandsættelse af de tidligere avlslænger til Hviidsminde til kursusformål. Den foreslåede ændring af nye vinduer til én uopdelt ramme og nye portpartier udført med to gående "portblade" kunne Synet også fuldt ud tiltræde."

Fig 8. Plan over indretning til kursusvirksomhed 1990 (SMS)

Kontorvirksomhed
Ved udgangen af 1991 opgiver ejeren imidlertid planerne om kursuscenter og ønsker nu bygningerne B og D indrettet til kontorformål. Kontorindretningen tager udgangspunkt i storrums-tanken.

I den sydlige ende af bygning B indrettes tekøkken, toiletter og et trapperum, hvorfra der er adgang til arkiv på loftet. I nordgavlen indsættes to nye vinduer. I bygning D's nordlige ende placeres tekøkken og laboratorieafdeling foruden et møderum, toiletter og trappe til arkiv på loftet. Med hensyn til arkivindretningen i tagrummene understreges, "at der ikke er tale om opholds- eller arbejdsrum, og at indretningen derfor ikke nødvendiggør nogen form for yderligere lysåbninger i tagflader eller overgavle."

Bygning C ønskes opretholdt som eet stort rum, som kan bruges til kontor og møderum. Der er ikke taget endelig stilling til udformningen af et anretterkøkken og et cafeteria i bygningen. I denne forbindelse ønskes vestgavlen forsynet med endnu en dør.

I december 1991 meddeler Planstyrelsen tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder under forudsætning af, "at der på ingen måde etableres lysåbninger i de eksisterende tagflader" og, at der fremsendes forslag til nyindretning af bygning C før arbejderne udføres.

I februar 1992 meddeler Planstyrelsen tilladelse til et rundt vindue i bygning C's vestre overgavl. De to andre længer har et sådant vindue.

Fig 9: Plan over indretning til kontorvirksomhed 1991 (SMS)

Balkon
I maj 1992 ansøger arkitekten om tilladelse til etablering af en indskudt balkon i vestenden af bygning C. Under balkonen indrettes reception og kantinekøkken, og på balkonen, serveringsareal. Balkonen opbygges af limtræsbjælker, der på undersiden er beklædt med brædder, og som på oversiden har et tæppebelagt blindgulv. Balkonen får en udsparing over hovedindgangen, og en toløbs ståltrappe forbinder gulvplanet med balkonens niveau.

Planstyrelsen svarer, at man "for så vidt ikke vil modsætte sig" det skitserede. På den anden side kan man ikke kan give tilladelse på det foreliggende grundlag, "da styrelsen umiddelbart er af den opfattelse, at der bør kunne tilvejebringes nogle mere overbevisende løsninger". Styrelsen "så gerne", at gulvet på balkonen blev udført af høvlede og pløjede brædder. Placeringen af receptionen og trappen bør tages op til fornyet overvejelse, "da den foreslåede placering midt i den naturlige ganglinie ikke forekommer hensigtsmæssig."

I juni 1992 skriver arkitekten, at bygherren fastholder sit ønske om den planlagte disponering. Samtidig medsender arkitekten en ældre skitse, dateret maj 1992, der viser, at en løsning, hvor reception og trappe er forskudt i forhold til hinanden, er afprøvet. I den videre argumentation fremlægger arkitekten nu tegninger fra Tormod Olesen. Placeringen af reception og trappe skyldes dets hensynet til ganglinier og møbleringsmuligheder dels ønsket om at kunne benytte trappen som talerstol i forbindelse med foredrag mv.

En måned senere meddeler Planstyrelsen tilladelse til etablering af balkon og trappe. Styrelsen tager placeringen af receptionsskranken til efterretning, da man betragter den som løst inventar.

Fig 10: Skråprojektion af trappe (TOR)

Omlægning af gårdspladsen
I august 1992 fremsendes "for god ordens skyld" forslag til omlægning af gårdspladsen. Planstyrelsen svarer, at styrelsen er indforstået med, at gårdspladsen omlægges, idet man "med tilfredshed har bemærket, at stenene genanvendes, og at de to store markante træer foran hovedbygningen bevares."


HVIIDSMINDE IDAG:

Fig 11: Ny indkørsel, gavlen af bygning C og bygning D 2003

Fig 12: Bygnings C, facade mod vej 2003

Fig 13: Bygnings D, facade mod gård 2003

Fig 14: Bygning C, facade mod gård 2003

Fig 15: Bygning C, port 2003

Fig 16: Bygning B, facade mod gård 2003

Fig 17: Bygning D, vinduer 2003

Fig 18: Bygning D, interiør 2002

Fig 19: Bygning C, interiør med ny tagkonstruktion 1992 (SMS)

Fig 20: Bygning C, interiør med trappe til balkon 2002


DISKUSSION

1. Ejendommen Hviidsminde blev drevet landbrugsmæssigt frem til 1962, hvor Kolding Kommune overtager den. Størsteparten af jordtilliggendet indgår herefter i kommunens byudvikling, medens gårdens bygninger står ubenyttede over en årrække.

Bygningsfredningen kunne ikke forhindre frasalget af jordtilliggendet. Men dermed forsvandt grundlaget for at opretholde Hviidsminde som fredet landbrugsejendom. Skulle gården have bevaret denne status, måtte avlsbygningerne enten have fået en ny anvendelse med jordbrugsmæssig tilknytning som for eksempel rideskole eller være overgået til museumsbrug. Disse alternativer har åbenbart ikke foreligget.

Tabet af Hviidsminde som bygningsfredet landbrugsejendom er således stiltiende blevet accepteret. Det rejser spørgsmålet, om der blandt de øvrige bygningsfredede landbrug er nogen, som i deres kulturhistoriske og arkitektoniske værdigrundlag repræsenterer det samme som Hviidsminde. Er det ikke tilfælde må det ud fra et "husholdningssynspunkt" være en opgave for fredningsmyndigheden, at finde en ejendom som med hensyn til beliggenhed, størrelse, karakter, produktionsgrundlag m.v. kan opveje tabet.

2. Hviidsminde blev fredet i 1949 i klasse B. I forbindelse med den første konkrete byggesag i 1981 bliver fredningsmyndigheden opmærksom på, at en tidligere ejer har gennemført forskellige bygningsarbejder i laden. Ændringerne skulle have været anmeldt til fredningsmyndigheden, som dog ikke kunne modsætte sig dem, da det drejede sig om indvendige bygningsarbejder i B-fredede bygninger. Forholdet illustrerer en problematik, som gør sig gældende ved flere tidligere B-fredede bygninger: at træk eller værdier i bygningernes indre er gået tabt lidt efter lidt.

3. I Hviidmindes tilfælde mistes først det agrare produktionsgrundlag og derefter nogle af de træk, som karakteriserer driftsbygningerne. Det kunne derfor diskuteres, om driftsbygningerne fortsat burde være fredede efter 1981.

For så vidt var spørgsmålet aktuelt på daværende tidspunkt, da der i forbindelse med ændringen af bygningsfredningsloven i 1979 skete en sammenlægning af de to fredningsklasser. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget gav miljøministeren tilsagn om, at Fredningsstyrelsen efter lovens gennemførelse ville påbegynde en gennemgang af de ca.150 B-fredede landejendomme, som ikke var omfattet af bevaringsdeklaration, med henblik på om der kunne ske ændringer af fredningernes omfang. Sigtet med gennemgangen skulle være, at belyse de tilfælde, hvor der kunne være behov for en præcisering af indholdet af en tidligere B-fredning til de dele af den B-fredede bebyggelse, som fredningsinteresserne særligt var knyttet til.

I Hviidsmindes tilfælde kunne en sådan præcisering strengt taget have ført til, at alene hovedbygningen opretholdt sin status som fredet bygning. På den anden side peger Bygningssynet på den væsentlige betydning det fine gårdsrum med laden fra 1805 har for den fredede helhed jf. det efterfølgende punkt. - I øvrigt er den lovede gennemgang ikke blevet foretaget.

4. Det er formentlig Hviidsmindes tilgængelighed ved afkørslen fra motorvejen og den bynære beliggenhed, der ligger til grund for ønsket om at etablere en hotelvirksomhed her. Og det afspejler muligvis tidsånden i 1960'ernes sidste halvdel, når en potentiel køber af en fredet ejendom kan få sig selv til at foreslå fredningen af anlægget helt eller delvis ophævet for at kunne gennemføre sine planer.

Til spørgsmålet om indretning af hotel i de tomme bygninger stiller Bygningssynet sig umiddelbart positivt. Der skulle ikke "være noget til hinder for, at gården indgik i et hotelkompleks, der netop måtte kunne udformes særligt attraktivt, når de fredede værdier udnyttes rigtigt." Men Bygningssynets realisme afspejler sig lige så klart i, at Synet er "indforstået med" og "parat til at forhandle" om de "ikke uvæsentlige bygningsforandringer", der kan komme på tale i forbindelse hermed.

I det motel- og restaurationsprojektet, som derefter bliver lagt frem, forudsættes avlsbygningerne nedrevet og hovedbygningen ombygget. Som begrundelse anfører arkitekterne, at avlsbygningerne er "umulige at benytte eller ombygge", og henviser yderligere til de problemer, der er omkring "bygningernes konstruktion, lofthøjde, funderingsforhold samt brandvæsenets forbud mod indretning af hotelværelser i stråtækte bygninger".

Bygningssynet tager ikke stilling til argumenterne og afviser projektet kort og klart: "Synet må tillægge det væsentlig betydning for fredningen, at det fine gårdsrum med laden fra 1805 opretholdes, og at man følgelig ikke kan godkende det fremsendte forslag."

5. Da en ny potentiel køber i 1981 vil indrette en fremstillings- og salgsvirksomhed for modevarer ansøges om principiel godkendelse af en ændret brug af bygningerne. Arkitekten skriver: "Der kan ikke være uenighed om, at landbrugsbygningerne fortrinsvis bør have deres funktion og økonomiske basis ved deres egentlige bestemmelse, men når dette er for sent, må det næstbedste være, at bygningerne får en ny erhvervsfunktion og dermed økonomisk basis, der kan sikre deres fortsatte bevarelse." Mere præcist kan det ikke udtrykkes. Spørgsmålet er nu blot, hvordan?

Avlsbygningerne tænkes indrettet til tegnestue, modelværksted, systue, pakkeri og lager uden væsentlige ændringer af bygningernes ydre. Hovedbygningen skal benyttes til repræsentative formål og som bolig. Fredningsstyrelsen svarer, at man ikke vil modsætte sig den ændrede brug, blot "der ikke foretages væsentlige bygningsmæssige indgreb tag, fag og bærende indre konstruktioner." Man kan sige, at Fredningsstyrelsen er mere reserveret i sin udmelding, end Bygningssynet var det tidligere.

Efterfølgende giver Fredningsstyrelsen tilladelse til, at virksomhedens forskellige aktiviteter samles i laden, bygning C. Stueplanet opdeles af lette vægge i overensstemmelse med den indre fagdeling. I portåbningerne indsættes glaspartier, som til gårdsiden får oplukkelige porte i facaden.

6. Et nyt ejerskifte fører i 1985 til ønsket om at indrette kursuscenter i driftsbygningerne. I den tidligere stald (D) og i den tidligere garagebygning (B) tænkes indrettet værelser, medens laden (C) skal fungere som foredragssal og kantine. Ladens indre konstruktion, med fag af skråtstillede stolper fra gulvmidte til tagspær, vil blive taget bort for at skabe anvendelige store rum.

Fredningsstyrelsen kan godkende indretningen af bygningerne, og man drøfter udformningen af nye vinduer og interiørernes karakter. Umiddelbart efter stilles byggesagen i bero.

7. Da den genoptages to år senere, er det med et forslag til en helt ny - og original - bærende tagkonstruktion i bygning C. Den består af limtræsbuer fastgjort med beslag på stålsøjler, der er skåret ind i bygningens vægge. Planstyrelsen accepterer forslaget.

I forbindelse med opstillingen af den ny tagkonstruktion drøftes murkronens udformning. Arkitekten har tænkt sig trapez-formede stik over gårdsidens porte. Planstyrelsen foreslår buede stik. Efter nogen korrespondance med tekniske anvisninger på, hvordan et bueformet stik snøres op, bliver de buede stik udført.

Med hensyn til interiøret i bygning C forlanger styrelsen blandt andet, at gulvbelægningen " skal udføres som enten klinke/murstensbelægning eller bræddegulve i massiv fyr eller Pitspine i en bredde på min. 6"."

Man kan sige, at fredningsmyndigheden har behandlet ændringen af tagkonstruktionen fordomsfrit. Ønsket om buede stik over portåbningerne forekommer at være en arkitektonisk rigtig løsning. At det skulle være nødvendigt at give tekniske anvisninger på opsnøringen, afspejler en vigende håndværksmæssig kunnen. Kravene til udformningen af interiøret i den store bygning viser fredningsmyndighedens omhu for detaljen.

8. Da byggesagen påny genoptages i efteråret 1990, er det med en ny bygherrerådgiver. Han stiller spørgsmål ved den vinduesudformning, der tidligere har været aftalt som torammede med torudede rammer, idet han finder "klassicistiske beboelsesvinduer malplacerede i avlsbygninger." I stedet foreslår han et étrammet uopdelt vindue med buet overkant som standardvindue. I øvrigt følger indretningen af bygningerne det tidligere godkendte projekt.

Planstyrelsen forelægger byggesagen for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Bygningssynet kan fuldt ud tilslutte sig ombygningen og istandsættelsen af avlslængerne, ligesom Bygningssynet fuldt ud kan tiltræde udformningen af nye vinduer og portpartier.

Det er meget sent i byggesagens forløb, at Planstyrelsen inddrager Det Særlige Bygningssyn. På den anden side har Bygningssynet blot en rådgivende rolle i byggesager. Forelæggelsen afspejler måske en vis usikkerhed hos styrelsen. Kan ændringerne i avlslængernes indre og ydre accepteres, og hvordan løses uenigheden med arkitekten om de nye vinduers og portes udformning. Bygningssynet følger arkitektens forslag, hvilket dog ikke rokker ved, at Bygningssynet giver sin støtte til den administrative linie, som styrelsen har fulgt i sagen.

9. Imidlertid opgiver ejeren i 1991 planerne om et kursuscenter og ønsker nu bygningerne indrettet til kontorvirksomhed. Bygningerne B og D får storrums-karakter med installationsrum ved gavlene. På lofterne indrettes arkiver uden dagslysindtag. I bygning C opretholdes det store rum, hvor der dog indlægges en balkon i den nordligste del. Under balkonen indrettes reception og køkken, hvorfra et trappeløb fører op til et serveringsareal på balkonen.

Planstyrelsen har ikke noget at indvende mod indretningen af bygningerne B og D og vil "for så vidt ikke modsætte sig" den skitserede indretning af bygning C. Styrelsen mener dog, "at der bør kunne tilvejebringes nogle mere overbevisende løsninger" specielt med hensyn til placeringen af trappen til balkonen, som er foreslået placeret "midt i den naturlige ganglinie".

Ejeren ønsker imidlertid forslaget gennemført som skitseret, og argumenterer med, at trappen kan bruges som talerstol i forbindelse med foredrag m.v. Planstyrelsen tager derefter forslaget til efterretning.

10. Man kan mene, at der med storrums-indretningen er opnået en god arkitektonisk udformning af de tidligere avlsbygningers indre. Bygningerne bliver de enkle rammer om den aktivitet, der nu skal finde sted. Ved at afstå fra dagslysindtag til arkiverne på loftet i bygning B og D, fastholdes de ubrudte tagflader. Balkonen i bygning C svækker i nogen grad indtrykket af den markante ny tagkonstruktion.

Set i forhold til de tidligere anvendelses- og ombygningsforslag forekommer indretningen af de tidligere driftsbygninger til kontorvirksomhed således at være det mest overbevisende. Men det er klart, at bygningerne i det ydre har mistet deres præg af landbrugsbygninger. Selvom hovedformen er bevaret, afslører de nye vinduer og porte med al tydelighed, at en ny funktion har taget over.

Sammenfattende kan man sige, at Hviidsminde som helhed med hovedbygning og avlslænger omkring en gårdsplads fortsat repræsenterer både arkitektoniske og kulturhistoriske fredfningsværdier. Det er en smuk, karakterfuld og velbevaret ældre ejendom. Men det er ikke længere en fredet landbrugsejendom.

Thorupsgård

Byledet 2
Matr. nr. 2a, Lyngsbæk By, Dråby
Ebeltoft Kommune, Århus Amt

Fredningsforhold
1992: Det firelængede gårdanlæg og staldbygningen indstilles til fredning af Det Særlige Bygningssyn
1993: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven
1994: Fredningspræcisering: den firelængede bindingsværksgård og staldbygningen samt den pigstensbrolagte gårdsplads omgivet af de fire bindingsværkslænger

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Landsbyen Lyngsbæk ligger mindre end en kilometer fra hovedgården Lyngsbækgård, hvorunder den tidligere hørte. Ved den gamle bygade, der slynger sig gennem det kuperede terræn, ligger Thorupsgård.

Gården består af fire bindingsværkslænger med stråtækte tage opført formentlig i midten af 1800-årene og en nyere grundmuret staldbygning med eternittag fra omkring 1950. Stuehuset og nordlængen er fritliggende, medens vestlængen og sydlængen er sammenbyggede med portgennemkørsel i vestlængen. Staldbygningen er tilføjet sydlængens østgavl og anbragt parallelt med stuehuset. Bindingsværksbygningerne står med hvidkalkede, murede tavl og med sort opstreget tømmer.

I 1992 ophørte den landbrugsmæssige drift ved ejerskifte. På daværende tidspunkt beskrives bygningerne:

Stuehuset er en bindingsværksbygning på 12 fag med to indgangsdøre fra gårdspladsen. Tømmeret bærer præg af genanvendelse. Husets grundplan og ruminddeling er stort set intakt, med to stuer og forgang i den sydlige del, køkken og bryggers i den midterste, og værelser i den nordlige. Bygningens nordlige del er opført over en lavtloftet kælder.

Nordlængen (nr.5) indeholder svinestald, hestestald, vognport og værksted. Bygningen er opført af genanvendt egetømmer med talrige afbindingsspor fra tidligere konstruktion. Etageadskillelsen består af savflækkede granrafter med lerdækning. Hestestalden har stenpikning og stensat grebning.

Vestlængen (nr.4) har fungeret som lade. Tagværket består af spinkelt rundtømmer. Hanebåndene på spærfagene over portrummet er i krumvokset eg. Den relativt svage tagkonstruktion er på et tidspunkt blevet afstivet. Nordgavlen er omsat med cementbyggeblokke

Sydlængen (nr.3) har fungeret som lade og tærskelo. Den er konstruktivt opbygget som vestlængen. Her står endnu et stationært tærskeværk, en flytbar elmotor og en lille kværn. Sydlængen er tilsyneladende blevet afkortet i forbindelse med opførelsen af den nyere staldbygning (nr.2). Denne er tidstypisk og står intakt bortset fra en senere opført tværskillevæg.

Fig 2: Gården i landskabet 1992

Fig 3: Indkørslen 1992

Fig 4: Gårdspladsen 1992

Fig 5: Gavle af stuehus og nordlænge 1992

Fig 6: Stuehusets gårdside 1992

Fig 7: Gavlen af staldbygningen 1992

Fredningssagen
I januar 1992 skriver Jens Kjærgaard: "Idet jeg har købt en bondegård fra 17 hundrede et eller andet, vil jeg lige høre, om det har Planstyrelsens interesse, inden den bliver revet ned til fordel for en ny bygning. Med venlig hilsen…". Planstyrelsen besigtiger ejendommen og beder derefter arkitekt Nikolaj Hyllestad om at foretage en nærmere undersøgelse. Resultatet foreligger i marts 1992:

"Hele anlæggets karakter signalerer i sjælden grad en helstøbt og intakt landejendom med produktionsbygninger, som landbrug har taget sig ud i de sidste 100-150 år. Den tidligere ejer døde som ungkarl, 92 år gammel. Han havde i sin tid arvet gården fra sine forældre. Bygningernes udtryk, indretning og vedligeholdelse samt det tilbageværende inventar vidner om, at her har velstand ikke formået at ændre væsentligt på forholdene. Stuelængen har fået nyt køkken, og en del af det tidligere spisekammer er indrettet med toilet og bad. I gårdspladsens pigstensbelægning kan den tidligere møddingplads anes. Gårdens stensatte brønd findes ved stuehusets sydøsthjørne."

I maj 1992 præsenterer Planstyrelsen ejendommen som fredningsemne for Det Særlige Bygningssyn. Af dagsordensmaterialet fremgår, at fredningsforslaget omfatter "det firelængede gårdanlæg… samt den pigstenlagte gårdsplads", men i styrelsens forslag til indstilling er gårdspladsen ikke nævnt.

Bygningssynet følger styrelsens forslag til indstilling og udtaler:

"Gårdanlægget er et eksempel på, hvordan en landbrugsejendom har fremtrådt igennem de sidste 100-150 år, hvor bygningerne løbende er blevet tilpasset skiftende tiders funktionskrav. Ejendommens kulturhistoriske værdi understreges af beliggenheden ved bygaden. I arkitektonisk henseende fremtræder ejendommen som et smukt og harmonisk bygningsanlæg. Bygningssynet fandt, at ejendommen som helhed repræsenterer kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et omfang, der begrunder en fredning."

I juni 1992 meddeler Planstyrelsen, at Bygningssynet har indstillet ejendommens bygninger til fredning, og fredningsproceduren går i gang. Men styrelsen glemmer at træffe beslutning om fredningens gennemførelse. Det bliver opdaget, da der i 1994 skal tinglyses en bevaringsdeklaration på ejendommen i forbindelse med et større tilskud til istandsættelse. Situationen klares ved, at styrelsen foretager en fredningspræcisering hvor gårdspladsen nu kommer med, og fredningen tinglyses endelig i september 1994.

Fig 8: Bygningernes indretning på fredningstidspunktet (NH)

En helhedsplan udarbejdes
I eftersommeren 1992 ønsker ejeren at påbegynde en istandsættelse af ejendommen og at gennemføre visse bygningsmæssige ændringer. Planstyrelsen spørger arkitekt Nikolaj Hyllestad, om han vil bistå, og der indgås kontrakt om dét, arkitekten kalder en "helhedsplan". Denne foreligger i december 1992 og omfatter seks forhold, der refereres i hovedpunkter:

1) Ejerens behov og ønsker for ejendommen:

- Stuehuset: Indretning af toilet/baderum i forbindelse med fremtidigt forældresoveværelse i bygningens sydligste stue. Modernisering af eksisterende toilet/baderum. Etablering af ny trappe til tagetagen. Udvidelse af køkkenet således at der bliver mulighed for opholds-og spiseplads
samt et åbent ildsted. Forbedring af dagslysforholdene generelt. Udvidelse af opholdsstuen med en tilbygning. Etablering af en udvendig dør i sydgavl.

- Udlængerne: Med henblik på udlejning til feriegæster ønskes 2-3 boligenheder i syd- og vestlænge. Nordlængen bevares som hestestald og værksted

- Generelt: Ejendommens tage, mure m.v. istandsættes. Stuehuset isoleres og brandsikres og forsynes med nye tekniske installationer.

2) Redegørelse for en eventuel tilbygning til stuehuset:
Arkitekten diskuterer ejerens ønske om en tilbygning til stuehuset og når frem til, at der kan tilføjes et "veranda agtigt vindfang" på 4-5 m2, hvorfra der kan blive udgang til haven mod øst.

Fig 9: Helhedsplanen, forslag til indretning af stuehuset (NH)

3) Forslag til bygningsændringer i stuehuset:

Arkitekten illustrerer ejerens ønsker til ændringer af stuehusets planindretning. Byggeteknisk vil det være nødvendigt at forbedre stuehusets bund ved forstærkende bagstøbning af syldsten, etablering af fugtspærre og lunt terrændæk under nye gulve. Tagkonstruktionen må forstærkes og stråtaget repareres/omtækkes og brandsikres. Etageadskillelsen skal isoleres og brandsikres. Ydervæggene vil blive isoleret med moler og pudslag. Der vil blive isat nye vinduer med koblede rammer. Enkelte gamle vinduer genanvendes.

4) Forslag til ændret udnyttelse af staldbygningen:
Efter arkitektens opfattelse kan staldbygningen betragtes "som et råhus i hvilket det er muligt at opbygge en boligenhed evt. til udleje". Det vil være muligt at indrette en moderne bolig i den sydlige del af bygningen. Der kræver dog isolering ved gulv, ydervægge og loft. "Vinduesåbninger bibeholdes principielt. Eksisterende roeluge i sydgavl ændres til vinduesareal."

Fig 10: Helhedsplanen, forslag til indretning af staldbygningen (NH)

5) Forslag til en etapedeling af istandsættelsesarbejder og prisoverslag over byggeudgifter:

Arbejderne på stuehuset deles i tre etaper: rydning og klargøring, istandsættelse af råhus samt lukning og monteringsarbejder. Udgiften til istandsættelsen anslås til 1.056.000 kr. prisen for tilbygningen til 40.000 kr.

6) Vedligeholdelsesplan for ejendommen:

Vedligeholdelsesplanen anviser traditionel istandsættelse af de øvrige bygninger. Emnerne, der beskrives, er: Gulvkonstruktioner og syld, Bindingsværk og tavl, Tagværk og tag, Vinduer, døre, porte, luger. Desuden giver arkitekten anvisninger til istandsættelse af gårdspladsen og det
omgivende terræn.

Skov- og Naturstyrelsens bemærkninger til helhedsplanen
Skov- og Naturstyrelsen sender arkitektens rapport til ejeren. I en kommentar hertil skriver styrelsen, at rapporten "redegør for mulighederne for den fremtidige anvendelse af stuehuset, muligheden for at indrette lejlighed i den nye staldbygning, nødvendige istandsættelsesarbejder med overslag og en vedligeholdelsesplan".

Til beskrivelsen af ejers behov og ønsker har styrelsen "ikke kommentarer til rapportens indhold". Forslaget til indretning af stuehuset opfatter styrelsen som et "oplæg tilsion", mens en glastilbygning i forbindelse med udgang til haven "næppe kan godkendes". "Det viste forslag til indretning af den nye staldbygning vil Skov- og Naturstyrelsen stille sig positivt overfor på baggrund af en konkret ansøgning". Endelig har styrelsen "ikke bemærkninger til de beskrevne arbejder" i vedligeholdelsesplanen. - Istandsættelsen af stuehuset omfattes ikke af denne undersøgelse, og den vil ikke blive omtalt yderligere.

Indretning af lejligheder i driftsbygningerne
I november 1994 ansøger arkitekt Kennard Lydersens Tegnestue om principiel tilladelse til at fortsætte restaureringen af ejendommen og herunder, at indrette fire nye lejligheder i henholdsvis staldbygningen, syd- og vestlængen. Det er ejerens ønske, at staldbygningen får stråtækt tag med kviste og et større glasparti i gavlen mod syd.

Samtidig beder ejeren om konsulentbistand fra en af Skov- og Naturstyrelsens "konsulenter i Jylland". Styrelsen anbefaler, at ejeren for egen regning engagerer Erik Einar Holms Tegnestue, som bistår ved den igangværende istandsættelse af stuehuset.

I februar 1995 ansøger Kennard Lydersen om principiel tilladelse til etablering af to lejligheder i henholdsvis sydlængen (nr.3) og vestlængen (nr.4) samt optagning af betongulvene i disse bygninger.

Fig 12: Længe 4, planindretning (KL)

Fig 13: Længe 4, facade mod gårdspladsen (KL)

Fig 14: Længe 4, facade mod landskabet med åbne luger (EEH)

Fig 15: Længe 4, facade mod landskabet med lukkede luger (EEH)

Samtidig ansøges om principiel tilladelse til nedrivning af staldbygningen (nr.2), og - som erstatning herfor - tilladelse til en forlængelse af sydlængen (nr.3) mod øst. Tilbygning vil blive opført med teglstensmure og stråtag. Som begrundelse anfører Kennard Lydersen: "Det er bygherrens agt, at føre gården tilbage til dens oprindelse, hvor længe nr.2 ikke eksisterede." Og det tilføjes: "Restaureringen foretages med størst mulig hensyn til eks. bygninger, og i overensstemmelse med tegninger fra Erik Einar Holms Tegnestue, og tegninger fra undertegnede."

Under forudsætning af "en positiv tilkendegivelse fra Skov- og Naturstyrelsen" samt "godkendelse fra amt og kommune" vil nedrivningen af staldbygningen (nr.2) og optagning af betongulvene i syd- og vestlængen (nr.3 og 4) blive igangsat. "Færdigt projekt, vil inden påbegyndelse af restaureringen blive fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen til endelig godkendelse."

Fig 16: Længe 3, tilbygningens facade mod gårdspladsen (EEH)

Fig 17: Længe 3, tilbygningens facade mod landskabet (EEH)

Forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn
I marts 1995 beder Skov- og Naturstyrelsen Det Særlige Bygningssyn om en udtalelse, idet styrelsen har følgende forslag til Bygningssynets indstilling: "Bygningssynet finder, at der ikke bør gives tilladelse til at fjerne kostalden fra 1950, men at der såvel i denne bygning som i syd og vestfløjen kan gennemføres en indretning til boligformål. I dette tilfælde bør der udarbejdes et mere kvalificeret indretningsforslag og herunder bearbejde muligheden for at gøre lejlighederne tosidigt belyste."

Efter drøftelse af projektet udtaler Bygningssynet: "Bygningssynet finder forslaget om nedrivning af kostalden og forlængelse af sydfløjen uheldig ud fra fredningsbegrundelsen om, at bygningerne udtrykker en tilpasning til landbrugets udvikling i de seneste 150 år. Hvis kostalden ønskes fjernet, er betingelsen, at sydlængen ikke forlænges, og at et nyt kvalificeret forslag til brugsændring af avlslængerne fremsendes til Skov- og Naturstyrelsens godkendelse".

Dette meddeles ejeren, samtidig med, at styrelsen træffer følgende afgørelse:

"…at der med henvisning til bygningsfredningslovens § 10 kan meddeles tilladelse til nedrivning af den nyere kostald på betingelse af, at sydlængen ikke forlænges mod øst samt, at der inden arbejdet påbegyndes fremsendes forslag til Skov- og Naturstyrelsen vedrørende sydlængens bygningsmæssige afslutning.

Hvis kostalden ønskes bevaret, og de tre omhandlede længer enten samlet eller enkeltvis ønskes ombygget til andet formål, skal der fremsendes fornyet forslag til ombygningen og tilladelse indhentes hos Skov- og Naturstyrelsen inden arbejdet påbegyndes.

Til brug for vurdering af et ombygningsforslag til de tre længer vil Skov- og Naturstyrelsen lægge vægt på, at forslagene indeholder stillingtagen til lejlighedernes indretning herunder, at der detaljeret redegøres for, hvorledes den ny indretning tilpasses de fredede længer og disses eksisterende konstruktionsprincip."

Nyt forslag til indretning af syd- og vestlængen
I maj 1995 oplyser Kennard Lydersen, at det nu er bygherrens agt at bibeholde staldbygningen (nr.2) og at fremsende nyt forslag til indretning af lejligheder. Aktuelt søger arkitekten om tilladelse til at udskifte råddent bindingsværk i syd- og vestlængen (nr.3 og 4) i henhold til fremsendte tegninger.

Styrelsen giver tilladelse til udskiftning af fodrem i vestlængen (nr.4) mod vest samt til reparation og delvis fornyelse af bindingsværkstømmer samme sted, og der aftales møde den 2. november 1995. På mødet udleveres nye tegninger:

Sydlængen (nr.3): Der er ikke ændret på planindretningen i forhold til tidligere. Et snit i den østlige del af bygningen viser, at loftsbjælkerne hæves til en loftshøjde på 220 cm., hvorover der lægges loft med isolering. I den vestlige del hæves loftsbjælkerne ligeledes, mens loftet går til kip. I kippen indsættes skylight. Bygningens gulv og ydervægge isoleres. Der isættes nye vinduer med bræddeskodder og nye døre, blandt andet en havedør mod syd

Vestlængen (nr.4): Der er ikke ændret på planindretningen i forhold til tidligere. Lejligheden består af en stue med åbent køkken og garderobe, samt et soveværelse og et badeværelse. Tagrummet er åbent med hems over soveværelset og baderummet. Bygningens gulv og ydervægge isoleres. Tagkonstruktionen forstærkes, idet stolpepar midt i bygningen tages bort. I facaderne sættes vinduer med bræddeskodder og ny indgangsdør.

Efter aftale med Kennard Lydersen fremsender Erik Einar Holm i december 1995 detailtegninger til, hvordan vinduer og skodder kan udformes.

Skov- og Naturstyrelsens godkendelse af projektet til syd- og vestlængen
I februar 1996 har Skov- og Naturstyrelsen afsluttet sin sagsbehandling og skriver til arkitekten:

"Ved mødet blev det med hensyn til sydlængen (nr.3) aftalt, at indretningsforslaget skulle justeres således, at den skitserede væg mellem stue og køkken flyttes, for at kunne udnytte lyset fra lugeåbningen i sydsiden af taget. Desuden blev det aftalt, at loftet skulle udføres vandret og placeres, så der opnås en rumhøjde på ca. 220 cm., at planløsningen i øvrigt skulle følge husets fagdeling, at der skulle udføres et detailsnit, der viser overgangen mellem ydervæg og gulv, vindue og loft, og at der skulle udføres et detailsnit, der viser hvordan overgangen mellem kvistluge og væg og loft tænkes udført.

På mødet … blev det med hensyn til arbejdet i vestlængen (nr.4) aftalt, at den viste indretning kan accepteres under forudsætning af, at loftet udføres vandret i forbindelse med det eksisterende bjælkelag, at ovenlyset ikke udføres, og at vægge omkring køkken og garderobe ikke føres til loft.

Efter mødet har Skov- og Naturstyrelsen gennemgået de fremsendte tegninger og på ny vurderet forslaget om boligindretning i forhold til helhedsindtrykket af det fredede bygningsanlæg. Styrelsen vil på den baggrund opfordre til, at antallet af åbninger i ydermurene begrænses, at flest mulige af de nødvendige vinduer placeres mod gården, at køkkenet i sydlængen udformes tosidet i lighed med køkkenet i vestlængen, og at væggen, der adskiller køkken og stue udelades.

Fælles for de to længer har Skov- og Naturstyrelsen overvejet den vinduestype, der er foreslået på de fremsendte tegninger. Det er herefter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at de nye vinduer skal placeres i flugt med bindingsværkets yderside som ved andre bindingsværksbygninger. Det er styrelsens vurdering, at det vinduesformat, der er givet af størrelsen på overtavlene, er uheldigt. Man vil derfor foreslå et torammet vindue, hvor højden er givet af overtavlets højde, og bredden afpasset herefter, så vinduet bliver proportioneret i tråd med de lokale traditioner, hvor rudernes højde er en smule mindre end bredden. Derved bliver det nødvendigt at fjerne enkelte dokker i overtavlene, men det vil i denne situation undtagelsesvis kunne accepteres."

Skov- og Naturstyrelsen giver på denne baggrund - og under forudsætning af ovenstående bemærkninger bliver imødekommet og kravet om detailtegninger opfyldt - tilladelse til den ønskede ombygning af syd- og vestlængen.

Den 4. januar 1997 fremsender ejeren nye facadetegninger til syd-og vestlængen (nr.3 og 4) udført af Erik Einar Holm og Kennard Lydersens tidligere snittegninger gennem de to bygninger. Facadetegningerne viser de vinduestyper, som styrelsen har forlangt. Vinduernes antal er reduceret med to, idet der nu ikke er vinduer i sydlængens vestgavl. - Dette projekt udføres.

Fig 18: Længe 3, facade med traditionelle vinduer (EEH)

Sagen indbringes for Naturklagenævnet
Tilbage i april 1995 har Århus Amt givet tilladelse efter planlovens § 35 til indretning af 2 ferielejligheder i ejendommens "tiloversblevne driftsbygninger". Ebeltoft Kommune har anbefalet det ansøgte "på baggrund af oplysninger i ansøgningen om, at de pågældende bygninger vil blive gennemrestaureret". Amtets tilladelse er efterfølgende blevet påklaget til Naturklagenævnet af ejeren af naboejendommen, som udtrykker betænkelighed ved indretningen af en lejlighed i vestlængen. Klageren henviser blandt andet til, at hans ejendom er blevet erklæret "bevaringsværdig netop på grund af det fine samspil mellem de to ejendomme".

Af Naturklagenævnets sagsfremstilling fremgår: "Skov- og Naturstyrelsen har mundtligt, oplyst, at man ikke finder, at indretningen af de ansøgte 2 ferielejligheder vil være stridende mod hensigten med bygningsfredningen, idet det ansøgte ikke vil betyde væsentlige bygningsmæssige ændringer, og derfor heller ikke vil få indflydelse på det fine samspil mellem de to ejendomme."

I januar 1996 forligger Naturklagenævnets afgørelse:

Århus Amts tilladelse efter planlovens § 35 til indretning af 2 ferielejligheder stadfæstes..., idet det forudsættes, at de påtænkte parkeringspladser indrettes og beplantes på en måde, der falder harmonisk sammen med de omliggende bevaringsværdige bygninger.

Staldbygningen
Samme dag (4.1.1997), hvor de ny facadetegninger til syd- og vestlængen foreligger, fremsender ejeren en skitse - "separat forslag til indretning og facader til længe 2, som jeg gerne vil i gang med omg..". Medio februar modtager styrelsen en affotografering af et maleri fra 1947, der viser staldbygningen (nr.2) som en stråtækt bygning. Ejeren spørger: "Det kunne tænkes at ved restaureringen af kostalden at der måtte stråtækkes?"

I begyndelsen af april afholdes møde på stedet, og umiddelbart efter svarer Skov- og Naturstyrelsen: "Den viste ændring af bygningens udseende, herunder oplægning af stråtag, kan med henvisning til Bygningsfredningslovens § 10 ikke tillades, fordi forslaget bl.a. viser vinduer i en størrelse, der adskiller sig væsentligt fra de eksisterende." Styrelsen vil afvente et revideret forslag, idet det understreges, "at byggearbejdet ikke må startes, før der foreligger tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, Ebeltoft Kommune og evt. andre relevante myndigheder."

I august 1997 foreligger et nyt skitseforslag. Af beskrivelsen fremgår: "Indretningen er udført, så staldvindueshullerne i øst og vest-siden kan bevares. I gavlene udføres der nye, enkelte lysindtag og nødudgange. Indvendigt udføres der i sydenden en ny "højremskonstruktion", så der i den nye stue bliver åbent til undersiderne af tagfladerne. Loftet i de øvrige rum udføres på bjælkelag. I nordenden indrettes to værelser i tagetagen …"

Fig 19: Staldbygningen, forslag til nyindretning og ændret facadeudformning (EEH)

I december 1997 svarer Skov- og Naturstyrelsen, at man "ikke vil modsætte sig, at kostalden indrettes til boligformål, selvom det giver styrelsen anledning til betænkelighed, at ejendommens karakter af landbrugsejendom således, jævnfør de allerede gennemførte omdannelser i syd- og vestlængerne, yderligere forflygtiges." Styrelsen anfører videre: "Ved indretningen af syd- og vestlængerne er længernes gårdfacader bevaret, hvorfor gårdrummet stadig fremtræder intakt. Kostaldens nuværende nordgavl indgår i dette helhedsbillede."

Styrelsen kan derfor kun give en principgodkendelse til indretning af staldbygningen til boligformål, hvor styrelsen betinger sig "at eksisterende åbninger i nordgavlen ind mod gårdspladsen ikke ændres, og at projektet i øvrigt videreprojekteres på grundlag af det foreliggende skitseforslag." Der skal fremsendes detailprojekt til styrelsens endelige godkendelse før, der udføres byggearbejder på bygningen.

I maj 1998 foreligger en ændret skitse til indretning af kostalden, hvor staldpræget er opretholdt på øst-, vest- og nordsiden, "som ønsket af styrelsen". Det eksisterende eternittag udskiftes med et nyt i samme grå farve. Styrelsen svarer, at den viste indretning kan accepteres, men at der må fremsendes yderligere tegninger af nye døre og vinduer. - Projektet er ikke gennemført

Fig 20: Staldbygningen, forslag til ændret planudformning, der vil bevare nordgavlen mod gårdspladsen uforstyrret (EEH)

THORUPSGÅRD IDAG

Se billedserie i Tålegrænsen - et eksempel, Situation 3

DISKUSSION

1. Thorupsgård bliver drevet landbrugsmæssigt frem til 1992, hvor den nuværende ejer overtager ejendommen som et dødsbo. Beskrivelsen af gårdens bygningskonstruktioner ved dokumentationen af fredningsforslaget og vedligeholdelsesanvisningerne i helhedsplanen tegner et billede af en ældre nedslidt ejendom. Det er åbenbart, at der forestår omfattende istandsættelsesarbejder på Thorupsgård.

2. Det er den ny ejer, som spørger Planstyrelsen, om gården har nogen interesse, "inden den bliver revet ned til fordel for en ny bygning". Ejeren begrunder ikke sin henvendelse nærmere. Det viser sig efterfølgende, at ejeren nok ikke helt har gjort sig klart, hvad en bygningsfredning går ud på. Drøftelser, efter at ejendommen er indstillet til fredning, munder ud i, at styrelsen betaler en konsulent for at afklare ejerens behov og ønsker.

I forbindelse med fredningens gennemførelse bemærkes to forhold. For det første sker der fejl under fredningsproceduren, og for det andet er styrelsens bemærkninger til konsulentens "helhedsplan" mangelfulde.

3. Planstyrelsen giver godt nok ejeren besked om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygningerne til fredning. Og da der ikke er bemærkninger eller indsigelser hertil under den efterfølgende tre måneders høringsperiode, skulle styrelsen herefter beslutte fredningens gennemførelse inden yderligere tre måneder, det vil sige før 15.december 1992. Det sker imidlertid ikke.

4. Konsulentens helhedsplan foreligger den 18.december 1992. Den beskriver væsentlige ombygningsarbejder i stuehuset, indretning af en lejlighed i den nyere staldbygning og yderligere 2-3 ferielejligheder i syd- og vestlængen.

Styrelsen har "ikke kommentarer til rapportens indhold", hvad angår beskrivelsen af ejerens behov og ønsker. Dog opfatter styrelsen forslaget til indretning af stuehuset som et "oplæg til diskussion". En lejlighed i staldbygningen vil styrelsen "stille sig positivt overfor på baggrund af en konkret ansøgning". Dét, der står om udlængerne, tager styrelsen ikke stilling til.

5. Man kan sige, at fredningsmyndigheden viser stor forståelse for den situation ejeren er havnet i med indstillingen af hans nyerhvervede, nedslidte gård til fredning, når det tages i betragtning, at det er ejeren selv, der har givet anledning til fredningssagen. Styrelsen stiller konsulentbistand til rådighed for ejeren inden fredningen er gennemført.

Til gengæld er det, som om fredningsmyndigheden ikke tilstrækkeligt kvalificeret tager stilling til konsulentens helhedsplan. Hvor det drejer sig om ønskerne til bygningernes fremtidige brug - indretning af lejligheder i udlængerne - foreligger et klart misforhold til fredningens begrundelse, at bevare "et eksempel på, hvordan en landbrugsejendom har fremtrådt gennem de sidste 100-150 år". De bygningsmæssige konsekvenser af at indrette lejligheder i udlængerne - med vinduer og moderne installationer m.v. - burde fredningsmyndigheden kende til fulde og derfor som minimum have taget de nødvendige forbehold overfor. Fredningsmyndighedens udmelding til helhedsplanen efterlader det indtryk, at ejeren stort set kan disponere med bygningerne, som han vil.

6. Der foreligger ikke referater fra de drøftelser, som går forud for Planstyrelsens engagement af konsulenten. Men set i lyset af ejerens ønsker havde det været hensigtsmæssig og fuld forsvarlig administrativ praksis, at forlænge høringsperioden, indtil helhedsplanen forelå. Helhedsplanen kunne da betragtes som ejerens bemærkninger til fredningsforslaget, som styrelsen kunne tage stilling til, før man traf beslutning om fredningens gennemførelse.

Til ejerens ønsker kunne styrelsen i så fald tilkendegive, at de kunne imødekommes - helt, delvis eller slet ikke - og derpå træffe beslutning om fredning. Som en anden udgang på fredningssagen kunne styrelsen beslutte ikke at gennemføre fredningen.

7. Bygningsarbejderne på stuehuset er knap afsluttet, før ejeren ansøger om principiel tilladelse til indretning af i alt fire lejligheder i henholdsvis staldbygningen (nr.2) og syd- og vestlængen (nr.3 og 4). Ansøgningen bliver konkret i foråret 1995, hvor der ønskes to lejligheder i henholdsvis syd- og vestlængen. Samtidig søges om principiel tilladelse til nedrivning af staldbygningen - og som erstatning herfor - tilladelse til at forlænge sydlængen mod øst. Som begrundelse anfører ejeren, at han vil føre gården tilbage til dens oprindelige skikkelse, hvor den nyere staldbygning ikke eksisterede.

Da der er tale om et større projekt af principel karakter, forelægger Skov- og Naturstyrelsen sagen for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse, og i overensstemmelse med praksis giver styrelsen forslag til Bygningssynets indstilling. Styrelsen holdning er, at man ikke vil give tilladelse til nedrivning af staldbygningen, men at man kan acceptere indretning af lejligheder i denne og i syd-og vestlængen.

Bygningssynets udtalelse afspejler modstridende synspunkter. På den ene side finder man forslaget om nedrivning af staldbygningen uheldigt set i lyset af fredningsbegrundelsen. På den anden side vil man ikke afvise, at staldbygningen kan tages bort, men i så fald er det en betingelse, at der ikke bygges nyt til sydlængen. I øvrigt vil man gerne have et mere kvalificeret forslag til den ændrede brug. Det er påfaldende, at Bygningssynet fremkommer med en dobbelt udtalelse, når der ikke er nogen tvingende grund hertil. Udtalelsen bidrager kun til at svække forståelsen af fredningens betydning.

På baggrund af Bygningssynets udtalelse giver styrelsen tilladelse til, at staldbygningen kan nedrives. Samtidig tilkendegiver styrelsen, at såfremt staldbygningen opretholdes, og den sammen med de øvrige avlslænger ønskes ombygget til andet formål, skal der udarbejdes nyt forslag. Blandt andet bør der tages stilling til lejlighedernes indretning, og hvordan de kan indpasses i forhold til bygningernes konstruktionsprincip mv.

8. Ejeren afstår da fra at nedrive staldbygningen, og i november 1995 foreligger forslag til indretning af de to lejligheder i syd- og vestlængen. Der er ikke ændret på lejlighedernes planindretning i forhold til tidligere. I sydlængen hæves loftsbjælkerne for at opnå en indre rumhøjde på ca. 220 cm og i den vestlige del føres loftet til kip. Også i vestlængen føres loftet til kip. Tagkonstruktionen forstærkes, da der nedtages stolpepar i bygningens midte. Der fremsendes særskilt forslag til vinduer med skodder.

I den efterfølgende godkendelsesskrivelse fokuserer styrelsen på bygningernes ydre fremtræden. Styrelsen opfordrer til, at antallet af åbninger i ydermurene begrænses og, at flest mulige af de nødvendige vinduer placeres mod gården m.v. Vinduesudformningen - ét-rudet smalt vindue med skodde - finder styrelsen uheldig. I stedet foreslås et "to-rammet vindue, hvor højden er givet af overtavlets højde, og bredden afpasset herefter, så vinduet bliver proportioneret i tråd med de lokale traditioner, hvor rudernes højde er en smule mindre end bredden".

I januar 1997 foreligger nye facadetegninger med den vinduestype, som styrelsen har forlangt. To vinduer i sydlængens vestgavl er udeladt. Derimod er opfordringen til at vende flest mulige vinduesåbninger ind mod gården ikke blevet fulgt. - Dette projekt udføres.

9. Man kan sige, at det første forslag til vinduernes udformning er et forsøg på en nænsom indpasning i de tidligere lukkede yderfacader. I de perioder, hvor ferielejlighederne står ubenyttede, kan skodderne afskærme vinduerne, hvorved facadernes lukkede karakter således i et vist omfang bibeholdes. Det bemærkes, at skodderne er hvidmalede og således vil svare til bindingsværksfacadens hvidkalkede tavl.

Måske er det vinduernes antal, som er det egentlige problem. Styrelsen opfordrer da også til, at antallet af vinduesåbninger i yderfacaderne begrænses, og at flest mulige af de nødvendige vinduer placeres ind mod gården. Derved kan helhedsindtrykket af den tidligere landbrugsejendom udefra i højere grad bevares samtidig med, at gårdspladsen bliver det naturlige midtpunkt for boligerne. Styrelsens opfordring burde nok have været formuleret som et krav.

Det traditionelle vindue, som styrelsen forlanger, ændrer afgørende på facadeudtrykket. Og med de mange vinduer i yderfacaderne er det nu tydeligt for enhver, at bygningerne anvendes til beboelse. Samtidig "indsniger" der sig en usikkerhed i aflæsningen af anlægget: er det en landbrugsejendom eller?

Begge vinduesudformninger - både vinduet med skodde og det opsprodsede to-rammede vindue - bygger på en historisk tilgang til arkitektopgaven. Spørgsmålet er, om et nutidig arkitektonisk formsprog havde givet et mere tilfredsstillende resultat.

10. I forbindelse med lejlighedsprojektet ansøger ejeren om zonetilladelse hos kommune og amt. Her får zonemyndigheden forelagt det projektet, hvor staldbygningen er nedrevet og sydlængen forlænget mod øst. Projektet har som helhed karakter af "tilbageføring" eller "genopretning" af går den, hvilket fører til kommunes anbefaling og til amtets tilladelse til at tage de "tiloversblevne driftsbygninger" i brug.

Sagen indbringes af naboen for Naturklagenævnet, der indhenter en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen, som oplyser, at indretningen af de ansøgte 2 ferielejligheder ikke "vil være stridende mod hensigten med bygningsfredningen, idet det ansøgte ikke vil betyde væsentlige bygningsmæssige ændringer, og derfor ikke vil få indflydelse på det fine samspil" med naboejendommen.

Naturklagenævnets afgørelse kommer herefter til at hvile på to præmisser: amtets tilladelse til "ferie lejligheder i tiloversblevne driftsbygninger" og styrelsens udsagn om, at projektet "ikke vil være stridende mod hensigten med bygningsfredningen".

11. Allerede i helhedsplanen fra december 1992 vises et forslag til indretning af en lejlighed i staldbygningen. I sin kommentar til planen udtaler styrelsen, at man vil se positivt på forslaget på baggrund af en konkret ansøgning.

Da ejeren i 1994 kommer med sit første lejlighedsprojekt, ønsker han staldbygningen ombygget med stråtækt tag og kviste og et stort glasparti i sydgavlen. I den efterfølgende ansøgning om lejligheder fra 1995 foreslås staldbygningen derimod nedrevet og erstattet af en forlængelse af sydlængen mod øst. Da Bygningssynet afslår en tilbygning, vil ejeren alligevel beholde staldbygningen.

I januar 1997 fremsender ejeren et forslag til indretning og facader, og en månedstid efter modtager styrelsen en affotografering af et maleri fra 1947, der viser staldbygningen som en stråtækt bygning. En nærmere analyse af billedet drager dog dets sandhedsværdi i tvivl. Styrelsen kan ikke give tilladelse til ændring af staldbygningens udseende og hæfter sig specielt ved vinduesudformningen, som adskiller sig væsentligt fra de eksisterende staldvinduer.

Man kan få det indtryk, at fredningsmyndighedens positive og afventende holdning til helhedsplanen til en vis grad afspejler ønsket om at undgå en konfrontation med ejeren i forbindelse med fredningens gennemførelse. Samtidig får man det indtryk, at ejeren i sine bestræbelser på at få udnyttet ejendommens bygninger fuldt ud, vælger argumenter efter forgodtbefindende.

12. Der bliver nu udarbejdet et nyt skitseforslag, hvor vindueshullerne i øst- og vestsiden af staldbygningen bevares. I gavlene udføres nye, enkelte lysindtag og nødudgange. Bygningens plan får en stor stue med loft, der går til kip, båret af en højremkonstruktion.

Skov- og Naturstyrelsen vil ikke modsætte sig indretningen, "selvom det giver styrelsen anledning til betænkelighed, at ejendommens karakter af landbrugsejendom således, jævnfør de allerede gennemførte omdannelser i syd- og vestlængerne, yderligere forflygtiges". Efter styrelsens opfattelse fremtræder gårdsrummet stadig intakt og "staldbygningens nordgavl indgår i dette helhedsbillede". På denne baggrund giver styrelsen principgodkendelse af indretningen "på betingelse af, at eksisterende åbninger i nordgavlen ind mod gårdspladsen ikke ændres".

Fredningsmyndigheden udtrykker sin "betænkelighed" på baggrund af resultatet af ombygningen af syd- og vestlængen. Fredningsmyndigheden erkender, at ejendommens karakter af landbrugsejendom er blevet væsentlig forringet - og at fredningsmyndigheden har medvirket til denne situation - hvorfor man nu prøver at fastholde staldbygningens ydre.

13. Der bliver udarbejdet en ændret skitse til indretningen som muliggør, at staldpræget opretholdes på øst, vest og nordsiden. Det eksisterende eternittag udskiftes med et nyt i samme farve. Styrelsen accepterer planændringen i maj 1998, men afventer yderligere tegninger til nye døre og vinduer.

Det endelige forslag til staldbygningens indretning og facadernes udformning må isoleret set betragtes som tilfredsstillende. Bygningen bevares i en skikkelse, hvor bygningens historie, som tidligere stald, fortsat kan aflæses. Arkitektonisk er der fundet en uprætentiøs løsning med gode rum i det indre og et tilforladeligt ydre. Bygningens tidspræg fra 1950'er er fastholdt med tagdækningen med eternit.

Der foreligger ikke yderligere i byggesagen, og tilsyneladende er planerne med staldbygningen opgivet.

14. Som Thorupsgård fremtræder i dag repræsenterer gården som helhed hverken brugs- eller synsmæssigt et eksempel på en tidligere landbrugsejendom, der afspejler 100-150 års landbrugsmæssig udvikling. Den kulturhistoriske begrundelse for fredningen er forflygtiget, og ombygningernes arkitektoniske kvalitet, i såvel det indre som det ydre, er ikke overbevisende. I konsekvens heraf burde fredningen hæves.

Tålegrænser ved ændret anvendelse - sammenfatning

Det er undersøgelsens hovedformål at belyse tålegrænsen for bygningsmæssige ændringer set i forhold til de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som det er fredningens sigte at opretholde på den enkelte gård.

De tre eksempler - Gåsemandens Gård, Hviidsminde og Thorupsgård - repræsenterer forskellige resultater af en proces, der som udgangspunkt har haft de pågældende ejeres ønske om brug af driftsbygningerne til henholdsvis museumsformål, kontorvirksomhed og ferielejligheder.

Under gennemgangen af byggesagerne på de enkelte ejendomme er processen - blandt andet dialogen mellem ejere og fredningsmyndighed - blevet belyst. I dette afsnit fokuseres på det endelige resultat og de specifikke fredningsfaglige spørgsmål.

Gåsemandens gård fredes i 1995 samtidig med at den landbrugsmæssige drift ophører. I begrundelsen for fredningen anføres, at det firelængede husmandssted repræsenterer arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Husmandsstedet står næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede. De nyere bygninger, laden og motorhuset, er karakteristiske tilføjelser, der indgår som vigtige dele af den samlede fredningsværdige helhed.

Efter fredningen skal ejendommen fungere som et "kulturhistorisk besøgssted" og museum. For at bevare gårdens "høje grad af troværdighed / autenticitet" anviser arkitekten en bevaringsstrategi, "hvor man som hovedprincip overalt, hvor det er teknisk muligt … sætter i stand og udbedrer frem for at nedtage og genopbygge, endsige rekonstruerer eller fører tilbage." På den anden side vil det være "helt uomgængeligt nødvendigt at gennemføre omfattende arbejder på bygningernes tage, spærværk og bjælkelag og på ydermurene og deres vinduer, døre, luger og porte".

Istandsættelsen af det firelængede anlæg lever i alt væsentligt op til intentionerne. Alt brugbart materiale er bibeholdt, og der er anvendt samme materiale, hvor de enkelte bygningsdele er blevet udskiftet. Arbejdet er udført på traditionel håndværksmæssig vis. I det ydre er en gavl blevet genskabt, og der er isat staldvinduer i en anden. Længernes planindretning står uændret, og rummene fremtræder som før. Moderne installationer og indretninger er undgået. Principperne er fraveget ved motorhuset, der er blevet indrettet som servicebygning og har fået ny tagkonstruktion.

Billeder fra byggeprocessen viser, at byggearbejderne har været omfattende på de fire gamle længer som følge af deres nedbrudte og svækkede tilstand. Det rejser spørgsmålet, om betegnelsen restaurering er dækkende for den valgte strategi eller, om det er mere præcist at tale om rekonstruktion.

Under en restaurering sker der altid en vis fornyelse af gammelt materiale, og der suppleres med nyt de steder, hvor der mangler noget. Ved en rekonstruktion bliver mindre eller større dele af bygningen genopført. Der bruges nye materialer og undertiden - dog ikke i dette tilfælde - nye konstruktioner for at forbedre bygningens holdbarhed. I praksis benyttes de to fremgangsmåder i kombination. Det er derfor omfanget af de nødvendige byggearbejder for bygningens fortsatte beståen, der placerer det endelige resultat under betegnelsen restaurering eller rekonstruktion.

Når det drejer sig om de fire gamle bygninger, har der ved istandsættelsen af klimaskærmen overvejende være tale om en rekonstruktion. Genskabelsen af en gavl og isætning af ny staldvinduer mv. underbygger dette. Ved rekonstruktionen har bygningerne - utilsigtet - fået tilført et nyt historisk lag, som imidlertid er forudsætningen for bygningernes fortsatte beståen. Derfor må tålegrænsen i tilfældet Gåsemandens Gård defineres som det håndgribelige resultat af rekonstruktionen.

Sigtet med fredningen og den museale brug har været at åbne mulighed for at fastholde gårdens "troværdighed / autenticitet" som overleveret hedehusmandssted. Med udgangspunkt i den model for afdækning af autenticitet, der er omtalt i afsnittet "Begreber og metoder", har gården som helhed bevaret sin autenticitet i idégrundlaget. Gården har også bevaret sin autenticitet i sted og kontekst, da den undgik at blive flyttet - som det var på tale - og det omgivende landskab har fortsat karakter af hedebrug. Den funktionelle autenticitet er bevaret ved den museale fiksering af bygningernes brug umiddelbart efter det aktive landbrugs ophør. Derimod er autenticiteten i bygningernes teknologiske og arkitektoniske koncept i dag en anden end før rekonstruktionen af klimaskærmen.

Hviidsminde fredes i 1949, medens gården stadig er et fungerende landbrug. Der foreligger ikke nogen særskilt formuleret begrundelse for fredningen. I dag fremtræder hovedbygningen i alt væsentligt i oprindelig skikkelse, medens der er gennemført flere ombygninger af driftsbygningerne, i sidste omgang til kontorvirksomhed. Aktuelt bruges bygningerne til undervisningsformål.

Ved ombygningerne er driftsbygningernes indre blevet ryddet, ligesom de ved isolering og tekniske installationer er gjort egnede for menneskers ophold. Laden har fået en ny bærende tagkonstruktion - i øvrigt af høj arkitektonisk kvalitet - og indskudt balkon. Staldlængen er indrettet som et storrum med lette skillevægge. I det ydre er der bag ladens portåbninger isat glaspartier, der kan dækkes af portfløje. Staldens vindueshuller er øget nedad og har fået eetrudede vinduer.

Selvom driftsbygningernes hovedform, stråtage og tilknappede ydre er bevaret, afslører porte og vinduer alligevel, at en ny funktion har taget over. Til dette indtryk bidrager også indretningen af omgivelserne med parkeringsplads m.v. Alligevel repræsenterer Hviidsminde som helhed - med den markante hovedbygning og de nu forhenværende tre driftsbygninger omkring en gårdsplads - både arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Sammenfattende kan man sige, at tålegrænsen for bygningsmæssige ændringer af driftsbygningerne er ikke overskredet. Det er dog i historiebøgerne, man skal finde den egentlige fortælling om bygningernes oprindelse.

Men Hviidsminde er ikke længere den landbrugsejendom, som i sin tid blev fredet. En præcisering af fredningen - eller genfredning - kunne overvejes med henblik på at få ajourført grundlaget for den videre fredningsadministration. Tilbage står det generelle spørgsmål, om tabet af Hviidsminde som fredet landbrugsejendom er acceptabelt. Er der andre fredede landbrugsejendomme af samme karakter opført på fredningslisten, eller må fredningsmyndigheden se sig om efter en erstatning.

Thorupsgård er en ældre nedslidt ejendom, da den bliver fredet i 1994. I indstillingen til fredning siger Det Særlige Bygningssyn: "Gårdanlægget er et eksempel på, hvordan en landbrugsejendom har fremtrådt igennem de sidste 100-150 år, hvor bygningerne løbende er blevet tilpasset skiftende tiders funktionskrav. Ejendommens kulturhistoriske værdi understreges af beliggenheden ved bygaden. I arkitektonisk henseende fremtræder ejendommen som et smukt og harmonisk bygningsanlæg."

Der er efterfølgende gennemført betydelige ombygningsarbejder på stuehuset, og i to af driftsbygningerne er indrettet ferielejligheder, hvorved disse bygningers indre er blevet omkalfatret. Facaderne har fået isat et stort antal nye vinduer svarende til den ny funktion. Selvom vinduestypen er af ældre, traditionel type, er ejendommens ydre fremtoning væsentligt ændret.

Som Thorupsgaard fremtræder i dag, kan gården ikke længere betragtes som et eksempel på en tidligere landbrugsejendom, der afspejler mere end hundrede års landbrugsmæssig udvikling. Ved funktionsskiftet og de deraf følgende bygningsændringer er den kulturhistoriske begrundelse for fredningen forflygtiget, også selvom bygningernes hovedform, stråtage og bindingsværksvægge er bevaret. Den på én gang funktionelle og "historiske" tilpasning af vinduerne kan i sig selv være tilforladelig, men medfører en usikkerhed i aflæsningen af gården. For kreaturerne har vel næppe stået på stald i bygninger med torammede opsprodsede vinduer. Er der tale om en tidligere landbrugsejendom, eller har de gamle bygninger en anden oprindelse?

Sammenfattende må det vurderes, at tålegrænsen for bygningsændringer af driftsbygningerne er overskredet. Da også stuehuset er væsentligt ændret, burde fredningen af Thorupsgård hæves.

Det er det holdningsmæssige udgangspunkt, som adskiller en restaurering eller rekonstruktion fra en ombygning. Hvor ombygningen primært sigter mod at opretholde bygningen i teknisk henseende og tilpasset brugskrav, har bevaringstiltagene det videre formål at fastholde bygningens historiske dimension. Dette er opnået ved Gåsemandens Gård, hvor byggearbejderne og den senere brug går hånd i hånd.

Ved Hviidsminde og Thorupsgård er der tale om genbrug af tidligere driftsbygninger til henholdsvis anden erhvervsmæssig anvendelse og boligformål. Begge dele har krævet ombygning af bygningernes indre, så mennesker kan opholde sig i dem i længere tid ad gangen. Og i begge tilfælde har den ny anvendelse ført til ændringer af bygningernes ydre.

Set i lyset af vurderingen ovenfor, kunne der måske findes en mere acceptabel vinduesudformning i Thorupgårds tilfælde. Arkitekten foreslår da også i første omgang étrudede vinduer med skodde. Det principielle spørgsmål er imidlertid, om ændringer i det ydre, bør tillempes, så bygningerne fortsat kan aflæses som driftsbygninger - eller i det mindste som tidligere driftsbygninger - eller om det er bedre, at bygningerne får et ydre, der tydeligt viser den ny anvendelse.

Spørgsmålet kan ikke besvares endegyldigt. Dertil er de enkelte bygninger og de gårdanlæg, som de er en del af, for forskellige. Men på baggrund af de to eksempler må det konstateres, at en fremtræden som erhvervsbygning i højere grad tilgodeser den umiddelbare aflæselighed af den tidligere driftsbygning. I konsekvens heraf skulle tålegrænsen ved genbrug af driftsbygninger kunne trækkes mellem fortsat erhvervsmæssig brug og ikke-erhvervsmæssig brug.

Eksempler på fortsat jordbrugsmæssig drift - introduktion

Undersøgelsen omfatter fem eksempler på gårde, hvor driftsbygningerne fortsat anvendes i den jordbrugsmæssige drift: Hennegård, Østergård, Gammel Ryomgård, Kærbygård og Nybro. Der har her med en enkelt undtagelse, Hennegård, været tale om ombygning eller nyindretning indenfor de bestående bygningsmæssige rammer. Funktioner eller driftsformer, som ikke har kunnet rummes, er blevet placeret i nybyggeri.

Der er ikke - som ved eksemplerne på ændret anvendelse - ført nogen diskussion af de forvaltningsmæssige, restaureringsfaglige og fredningsfaglige aspekter, ligesom spørgsmålet om tålegrænser ikke er særskilt belyst. Men eksemplerne danner baggrund for flere af de betragtninger, der er indeholdt i de generelle afsnit.

Hennegård

Strandvejen 260, 6854 Henne
Matr.nr. 1a, Henne By, Henne Sogn
Blaabjerg Kommune, Ribe Amt

Fredningsforhold
1950: Hovedbygningen med foranliggende tre længer fredet i klasse B
1959: Hovedbygning med foranliggende to længer fredet i klasse B:
1969: Hennegårds voldsted fredet i.h.t. naturfredningsloven
1976: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus (sydlænge)
Bygning 002: staldbygning (østlænge)
Bygning 003: staldbygning (vestlænge)
Bygning 005: ladebygning (nordlænge)
Bygning 007: staldbygning

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Hennegård er opført på et voldsted, der i vest, syd og øst er omgivet af våde grave. Gården hørte i middelalderen under Ribe bispestol. Den nævnes 1145 under bisp Elias, der måske har stået for opførelsen af den første gård. Svære ca. 2 meter høje kældre af rå kamp indgår i den nuværende hovedbygning. Denne er opført i 1831 som et ca. 36 meter langt, grundmuret og stråtækt hus.

Nord for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der er sammenbyggede i U-form. Nord- og vest-længen, henholdsvis lade og stald, er samtidige med hovedbygningen og ligesom denne grundmurede og stråtækte. Østlængen derimod er en nyere stald fra 1956, opført i rød blank mur og med omtrent dobbelt så stor husdybde som de øvrige bygninger. I tilknytning til denne er mod nordøst opført endnu en stald i 1981.

Da gården blev fredet i 1950 omfattede fredningen stuehuset og de tre gamle avlslænger omkring gårdspladsen. Efter fornyelse af østlængen indskrænkes fredningen til alene at omfatte ejendommens bygninger fra 1800-årene. Dette fremgår af den reviderede fredningsliste fra 1959.

Ejendommen har siden 1866 været i samme families eje. Hennegård er et fungerende landbrug.

Fig 2: Stuehuset til højre og den ikke fredede staldlænge midtfor 2001

Fig 3: Den gamle stald og lade 2001

For at illustrere dialogen, der føres i frednings- og byggesager mellem ejer og fredningsmyndighed og deres respektive rådgivere - og internt i fredningsmyndigheden, nævnes undtagelsesvis fredningsmyndighedens personer ved navn. I denne sammenhæng omtales også de ældre byggesager på stuehuset, selvom denne undersøgelse alene drejer sig om ejendommens driftsbygninger.

Fredningssagen
I sommeren 1946 skriver ejeren, Martha Nissen: "Jeg har hørt saa meget om at Nationalmusæet freder gamle Gaarde for at bevare dem i den oprindelige Stil. Jeg bor i saadan en gammel forhenværende Herregaard. Den er bygget i 1831 efter en Brand. Gaarden er ved at blive for gammel nu, og vil helt forfalde hvis den ikke snart bliver hovedrepareret. Jeg vil saa bare lige spørge om det har nogen Interesse". Det Særlige Bygningssyns sekretær, magister Harald Langberg, svarer, at man ved næste revision af fredningslisten i 1949 vil tage stilling til gårdens eventuelle fredning. På nuværende tidspunkt kan man dog meddele, at der ikke vil kunne ydes støtte til almindelige istandsættelsesarbejder.

I et notat fra juli 1948, formentlig af arkitekt Hans Henrik Engqvist, anføres det, at hovedbygningen "bør fredes", og avlslængerne "kan fredes" med tilføjelsen: "Det var ønskeligt, at hele anlægget blev fredet". Der gives nogle stikord til en fredningsbegrundelse: "Æstetisk fredning. Vejen går igennem. Fint landskab. Ret forfalden - især udbygningerne, der dog i deres hovedform er gode og må fredes med stuehuset". I marts 1950 får ejeren forkyndt at gården er fredet.

Østlængen
I foråret 1951 beder Martha Nissen om råd. Hvordan skal hun forholde sig nu, hvor den ene længe er begyndt at falde ned. Det bedste ville være, om længen helt blev bygget om, og hun spørger, om der gives tilskud hertil. I Hans Henrik Engqvist's notat står et understreget "Meget forfaldent" ud for østlængen. Det fremgår desuden, at hovedbygningen er hvidkalket på alle sider, medens de tre avlslænger blot har kalkede gårdsider. Vestlængen er opført i gule sten, syd- og østlængen er opført i røde sten.

Bygningssynets formand, museumsdirektør Poul Nørlund, svarer, at "Det Særlige Bygningssyns interesse i Hennegård er den pragtfulde beliggenhed, det smukke anlæg med de tre lange længer i avlsgården foran den lave hovedbygning og de pæne sobre bygninger, som hver for sig dog ikke kan siges at repræsentere stor arkitektur." Og brevet fortsætter: "Når der nu er tale om at nedrive og genopføre den ene længe i avlsgården, vil Det særlige Bygningssyn for sit vedkommende ikke modsætte sig dette, forudsat at man ved genopførelsen nogenlunde fastholder den gamle bygnings di-mensioner, højde og taghældning. Hvis De er indforstået med dette, vil Bygningssynet ikke stille yderligere krav, i modsat fald må der til godkendelse indsendes forslag ledsaget af tegninger, der viser den gamle og den nye bygning."

Fire år senere - i sommeren 1955 - meddeler Martha Nissen, at hun agter at opføre en ny stald, som er "dobbelt så bred", og som skal "tækkes med asbest". Der medfølger ingen bygningstegninger.

I oktober rejser Hans Henrik Engqvist til Hennegård for at drøfte byggeplanerne. Her bliver han formentlig præsenteret for murermester J.S. Kjærs tegninger til den ny stald- og ladebygning. På murermesterens tegning af gavlen er den gamle østlænges profil samt en lidt bredere bygningsprofil med halvvalm indtegnet med fri hånd Ligeledes er der skitseret taskeformede tage i stedet for kviste på bygningens langsider.

Fig 4: Udsnit af facade og gavl til ny stald, tegning april 1955

I et responsum til Bygningssynet udtaler Hans Henrik Engqvist: "Man må beklage, at den ny bygning får denne meget store bredde og det lavere tagfald; men jeg kan ikke indse, at det er forsvarligt at forsøge at sætte sig imod eller ændre udformningen af den nye længe; måske burde man foreslå, at ydermurene i alle fald ind mod gården og mod stuehuset opføres af de gamle sten (disse er udmærkede og opmurede i ler, så de er lette at rense)."

I december 1955 tilkendegiver Bygningssynet, at man nu har set på tegningerne til den ny stald- og ladebygning, og formanden, nu rigsantikvar Johannes Brøndsted, skriver: "Synet vil gerne have lejlighed til at forsøge at finde frem til en udformning af længen, som i højere grad harmonerer med de ældre bygninger, samtidig med at de landbrugstekniske krav tilfredsstilles."

I januar 1956 rykker Martha Nissen for svar og peger på en alternativ løsning: "Der er jo ogsaa den Udvej at restaurere Længen og saa bygge en ny Stald nord for Laden; men det har vi ikke Raad til." Men situationen spidser til, da stormen vælter en stor del af den østre længe. Murermesteren rykker nu for svar. Bygningssynet meddeler, at Hans Henrik Engqvist vil komme til Hennegård for at drøfte sagen 5. marts 1956.

Her ophører arkivmaterialet. Staldbygningen opføres efter murermesterens tegninger dog uden kvistopbygninger til gårdsiden.

Fig 5: Gavl af ny stald 2001

Fig 6: Interiør i ny stald 2001

Stuehuset
To breve, dateret 2. maj 1966 og øjensynligt skrevet med samme skrivemaskine, redegør for situationen på Hennegård.

Martha Nissen ansøger om "tilladelse til at reparere eller måske helt ommure stuehusets nordre mur, da denne synker og sine steder truer med at vælte, ligesom døren under kvisten og døren i vestgavlen trænger hårdt til fornyelse. Endvidere skal 3 fag vinduer på stuehusets nordside fornyes, stråtaget på hele østsiden af vestlængen, taget på stuehusets kvist samt 4 fag på stuehusets sydside omtækkes. Endvidere er det nødvendigt at anskaffe nyt gulv i forstue, 2 soveværelser og anretterværelset. Sine steder er det farligt at gå på, da man kan befrygte at træde igennem."

Martha Nissen fortsætter: "Endvidere tillader jeg mig at ansøge om, at Det Særlige Bygningssyn helt eller delvis til betale udgifterne ved ovennævnte istandsættelser, da det vil være mig næsten umuligt at afholde disse udgifter under de nuværende høje byggepriser." Martha Nissen gør samtidig opmærksom på, at hun og hendes mand allerede har bekostet en lang række istandsættelsesarbejder.

Fig: 7: Stuehuset 2001

Det andet brev er fra pensioneret førstelærer H.M.Kristensen, som på vegne af Historisk Samfund for Ribe Amt vil støtte Martha Nissens ønske om hjælp til istandsættelsen. H.M.Kristensen slutter sit brev: "Fru Nissen er enke, hendes mand er død for flere år siden, har til tider haft vanskelige kår at arbejde under, hun har opdraget 12 børn, af hvilke 3 nu hjælper hende med gårdens drift. I disse for landbruget ikke glimrende tider vil det være rimeligt, at samfundet, der har fundet hendes gård fredningsværdig og lagt en fredningsforpligtigelse på den og derved forhindret hende i at bygge nyt stuehus, yder hjælp til bevarelsen af det gamle…" -

Brevet har en påtegning af Harald Langberg fra september 1966: "Man burde yde en meget væsentlig støtte til istandsættelsen, bl.a. burde det offentlige betale stråtagets reparation, men vi har lovet alle de penge bort, vi råder over, og jeg kan derfor ikke være med til at bevilge den støtte, der her forekommer selvfølgelig."

Forinden har Bygningssynets arkitekt Bent Rud i juli 1966 besigtiget Hennegård sammen med H.M. Kristensen. Et notat fra mødet indledes med ordene: "Det er en vanskelig sag". Og notatet bekræfter, at det står sløjt til: "Stråtagsreparationer er nødvendige på stuehuset og fornyelse på de to staldlænger… Det værste er dog stuehuset. Samtlige ca. 20 bjælker er rådnet i enderne mod gårdsiden og har således ikke fat i murværket. Man har (for længe siden) understøttet disse bjælker med murede piller eller stolper. Store sætninger i murværket, udskydninger er sket. Vinduerne bærer tilsyneladende murværket over. De knuses og er så tæt sammentrykket at de ikke kan åbnes. Kælderåbningerne (uden vinduer) er overdækket af et fladt ½-stensstik, som ikke har kunnet bære trykket. De vældige minesprængninger efter krigen har gjort deres til sætningerne, og der er store revner i gavlene. Der er meget interessante kældre med store kampestensmure." Notatet slutter med følgende: "For lærer Kristensen er sagen af stor betydning, og hvis der kommer afslag fra os, vil Historisk Samfund gøre vrøvl i pressen og muligvis tale med deres folketingsmand - Erik Eriksen."

Bent Rud opregner herefter de vigtigste bygningsarbejder på stuehuset - murer, tømrer og tækkemand - og beder Martha Nissen fremsende overslag over, hvad de vil koste at få dem udført. Det samlede beløb opgøres til i alt 23.200 kr., hvortil der i marts 1967 bevilges et tilskud på 8.000 kr. Imidlertid udføres arbejderne ikke fuldt ud i første omgang. Først i maj 1969 er sagen afsluttet.

I sommeren 1973 dør Martha Nissen, og det er Henning Nissen, der i 1975 genoptager istandsættelsesarbejderne på stuehuset. De bliver meget omfattende, da det også viser sig nødvendigt at gennemføre sikringsarbejder på fundamenter og gavle. Styrelsen sætter en konsulent, arkitekt Steffen M. Søndergård, på opgaven, og styrelsen og Statens Bygningsfredningsfond yder økonomisk støtte. Byggearbejderne afsluttes november 1978.

Opførelse af ny kostald
I september 1979 ansøger ejeren om tilladelse til at opføre en ny kostald, projekteret af Landboforeningernes konsulent. Den ny kostald skal føjes til stalden fra 1956 og berører ikke de fredede bygninger, hvorfor en tilladelse fra fredningsmyndigheden ikke er fornøden.

Til projektet bemærker Steffen M. Søndergård dog: "Selv om Hennegaard fortjener, at såvel stalden fra 1950'erne som de nu planlagte udvidelser var blevet udformet under hensyntagen til de fredede bygninger, må det desværre erkendes, at hverken de lovgivningsmæssige eller økonomiske forudsætninger for sådanne løsninger er til stede, og vi skal derfor foreslå, at projektet - efter omstændighederne - godkendes."

Stormskade på vestlængen
Under en storm i januar 1984 ødelægges fire fag tagværk på vestre staldlænge. Ejeren får af forsikringsselskabets taksator at vide, at tagspærene og bjælkerne er svækket af borebiller, hvorfor forsikringen ikke vil dække mere end 50% af skaden. Bliver ikke alle spær og bjælker set efter og enten forstærket eller fornyet, vil selskabet ikke fortsat forsikre bygningerne. "Det kan jeg ikke magte økonomisk. Da der næsten ingen produktion er i de gamle bygninger, må jeg enten lade dem falde sammen, eller også må I træde til med støtte" skriver ejeren til Statens Bygningsfredningsfond, som sender sagen videre til Fredningsstyrelsen.

Steffen M. Søndergård fører herefter på ejerens vegne forhandlinger med forsikringsselskabet i april og igen i maj måned. Arkitekten beklager, at selskabet ikke stiller "præcise og rimelige krav" og at det ikke er muligt at skifte til et andet selskab, da forsikringsbetingelserne gælder for alle selskaber. Men i oktober er taget istandsat med bistand fra forsikringsselskabet

Ny ejer
I april 1999 overtager Annette Nissen ejendommen, og hun spørger, hvordan ejendommen bevares bedst, hvordan en renovering kan foretages, og hvad bygningerne må anvendes til samt, hvorvidt der kan opnås økonomisk støtte.

I sit svar redegør styrelsen for principperne for økonomisk støtte. "Med hensyn til bygningernes fremtidige anvendelse ville det være ønskeligt, at de fortsat kunne anvendes i relation til landbrugsmæssige formål. Det udelukker ikke, at bygningerne kan anvendes til andre formål, men det er vanskeligt umiddelbart at give nogle relevante forslag. Her vil udgangspunktet være, de bygningshistoriske værdier bør opretholdes og respekteres ved enhver form for ombygning. En ny anvendelse og dermed istandsættelse af bygningerne vil således ske på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag og på grundlag af de bygningshistoriske værdier."

Nordlængen
I august 1999 vurderer Steffen M. Søndergård gårdens bygningsmæssige tilstand.

Nordlængen - laden overfor stuehuset - er i dårlig stand. Forsikringsselskabet har stillet krav om stabilisering og istandsættelse, såfremt stormskadedækningen skal opretholdes. Ejeren ønsker laden istandsat til opbevaring af halmballer. Istandsættelsen tænkes foretaget med "stål- eller limtræsbuer som både kan bære tagkonstruktionen via indlagte åse og som desuden kan stabilisere laden lang-vægge. Denne løsning gør det også muligt at køre inde i bygningen med en traktor". Det understreges "at der ikke bliver behov for at gøre den eksisterende portåbning større", da der er indkørsel til bygningen gennem porten i den nyere staldlænge.

Fig 8: Den nye stald og den istandsatte lade 2001

I september 1999 udtaler styrelsen: "Da den eksisterende tømmerkonstruktion efter det oplyste er af nyere dato, og da den påtænkte nye konstruktion og anvendelse ikke medfører ændringer af eksiste-rende portåbninger ", er man er indforstået med, at den eksisterende tømmerkonstruktion erstattes af stål- eller limtræsbuer, idet man dog foretrækker, at der anvendes buer af limtræ. En endelig stillingtagen til valg af materiale må afvente et egentligt projektmateriale.

Arkitekten fremsender i januar 2000 forslag til stabilisering og genopretning af laden. Det borebilleangrebne bjælkelag fjernes. Der opstilles ti stål-eller limtræsbuer, som skal bære tagkonstruktionen, og hvortil ydermurene forankres. Stålbueløsningen er økonomisk beregnet til i alt 750.000 kr excl. moms. Limtræsbueløsningen vil være 45.000 kr. dyrere.

Fig 9: Detalje af indbygningsspær 2001

"Ejerne gør i denne forbindelse opmærksom på, at de finder ladens istandsættelsesudgifter meget store i forhold til, hvad dagens landbrugsbyggeri koster. Selv med den billigste løsning vil ladens m2-pris være ca. 2.800 kr. - d.v.s. mere end dobbelt så dyr som den pladebeklædte stålkonstruktion, der er det rationelle alternativ. Ejerne har herudover store, driftsmæssige investeringsbehov, og de ser sig derfor ikke i stand til at betale en stor merpris for den fredede lade."

Styrelsen tilbyder i februar 2000, at yde rådgivning, vejledning og økonomisk støtte i forbindelse med ladens ombygning og istandsættelse. Bygningsarbejderne på laden gennemføres med brug af stålbuer og taget nytækkes. Efterfølgende er laden taget i brug som stald.

Fig 10: Laden med nye indbygningsspær og indrettet som stald 2002 (SMS)

Østergård

Østergårdsvej 5, 8870 Langå
Matr.nr. 1 d, Østergård Hgd., Houlbjerg
Langå Kommune, Århus Amt

Fredningsforhold
1993: Stuehuset med lukket veranda og granittrappe, den trempelbyggede ko- og kalvestald, den trempelbyggede staldlænge med hestestald og vognport, agerumsladen samt murene, der forbinder agerumsladen med de to staldlænger. Endvidere kornmagasinbygningen og herskabsstalden
1994: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus (nordvestlig bygning)
Bygning 003: ko-og kalvestald (nordøstlænge)
Bygning 004: agerumslade (sydøstlænge)
Bygning 005: arbejdsheste- og svinestald og vognport (sydvestlænge)
Bygning 006: herskabsstald (vestre endebygning)
Bygning 009: kornmagasin (nordre endebygning)

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Østergård nævnes første gang i skrevne kilder år 1400. I 1600-årene kom gården under grevskabet Frijsenborg. Ved dettes opløsning i 1920 blev gården afgivet til udstykning, hvor hovedparcellen blev afhændet til den daværende forpagter. Det fredede anlæg omfatter et fritliggende stuehus og en trefløjet avlsgård.

Stuehuset er en 9 fags grundmuret étetages bygning i røde sten på høj sokkel med høj trappe til gårdsiden og lukket veranda til havesiden. Overfor stuehuset, for enden af den store gårdsplads, ligger agerumsladen. Denne er ved mure forbundet til den tidligere ko-og kalvestald mod nord og den tidligere svine- og arbejdshestestald og vognport mod syd. Det er grundmurede bygninger i røde sten. Agerumsladens afvalmede tag er dækket af diagonallagt eternitskifer, medens staldbygningerne har trempelopbygget tagkonstruktion dækket af bølgeeternit. Stuehuset og de nævnte avlsbygninger er opført 1839-40.

For enden af den nordlige staldlænge findes kornmagasinet med mølleri, kalvestald og mælkerum i stueplan. Det er en toetages rødstensbygning på kampestensfundament med luger og hejsebom i gavlen. Som pendant hertil, for enden af den sydlige staldlænge, ligger herskabsstalden. Over stalden findes kamre til kusk og rideknægt. De to bygninger er føjet til anlægget i 1904.

Østergård er et fungerende landbrug.

Fig 2: Avlsgården med agerumsladen set fra hovedbygningen 1997

Fig 3: Kornmagasinbygningen og ko-og kalvestalden 1997

Fig 4: Herskabsstalden, vognporten og arbejdsheste- og svinestalden 1997

Fredningssagen
I august 1992 foreslår Museet i Langå fredning af det samlede bygningskompleks under indtryk af et forestående ejerskifte. Som begrundelse anfører museet: "Komplekset udgør en sjælden helhed, der uforstyrret smukt ligger umiddelbart syd for Gudenå, med jorder grænsende til såvel Gudenå som Lilleå". Desuden står såvel hovedbygningen som driftsbygningerne uændrede.

I en udtalelse fra oktober 1992 anbefaler Langå Byråd fredning af ejendommen "Østergård Hovedgård", idet kommunen gennem de senere år har sat "ekstra kræfter ind på at værne områder af bred rekreativ værdi langs Gudenå". Det er byrådets opfattelse, "at en fredning af ejendommen vil være et værdifuldt supplement til det rekreative nærområde". Endvidere henviser byrådet til en rapport fra Århus Amt om "Kulturhistoriske bevaringsinteresser - nyere tid", hvori det påpeges, at "Østergård er af stor kulturhistorisk interesse i kraft af gårdens ensomme beliggenhed i ålandskabet … af gårdens betydning som en del af Gudenå's kulturhistorie og …gårdens tilknytning til grevskabet Frijsenborg".

Fredningsforslaget bliver i december 1992 forelagt Det Særlige Bygningssyn. Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår: "Bygningssynet fandt, at Østergård Hovedgårds bygninger som repræsentant for dansk landbrugs udvikling omkring 1800-tallets midte som helhed udgør et overordentligt bevaringsværdigt anlæg. Bygningssynet fandt endvidere, at en stor del af bygningerne har så væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, at det begrunder en fredning, uanset at nogle af bygningerne endnu ikke er 100 år gamle."

Herefter opregnes de bygninger som indstilles til fredning (jf. fredningens omfang ovenfor). "Bygningssynet fandt derimod, at stakladen og den forfaldne smedje og karlekammerbygningen på grund af deres dårlige vedligeholdelsestilstand ikke længere besidder de kvaliteter, der begrunder en fredning. Bygningssynet fandt imidlertid, at disse bygninger i henseende til placering indgår i en værdifuld disponering af det samlede område".

I december 1992 spørger ejeren til Bygningssynets indstilling - og orienteres herom - men først i marts 1993 foreligger styrelsens skriftlige underretning om, at Østergård påtænkes fredet. Efterfølgende beklager Bygningsfredningskontoret, at igangsætningen af fredningssagen har trukket ud, hvilket skyldes, at kontoret ved årsskiftet er overført fra Planstyrelsen til Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig fastslås det: "Med hensyn til den påtænkte fredning retsvirkninger er disse indtrådt ved Deres modtagelse af meddelelsen om påtænkt fredning. Byggearbejder foretaget før denne dato har Bygningsfredningskontoret følgelig taget til efterretning. Bygningsfredningen tager således udgangspunkt i bygningernes tilstand og fremtræden pr. 25. marts 1993."

På dette tidspunkt er de bygninger, som ikke blev indstillet til fredning: stakladen, smedjen og karlekammerbygningen, nedtaget. Efter et møde med ejeren i april 1993 træffer Skov- og Naturstyrelsen i juni endelig beslutning om fredning.

Byggearbejder
Men allerede medio januar 1993 er der blevet afholdt møde på Østergård med henblik på at afklare en eventuel frednings konsekvenser set i lyset af de tanker, ejeren har gjort sig med hensyn til anlæggets fremtid. I forlængelse heraf beder Skov- og Naturstyrelsen arkitekt Nikolaj Hyllestad om: at undersøge bygningernes oprindelige tagbelægning, at opmåle forbindelsesmurene mellem agerumsladen og de to staldbygninger med henblik på reparation, evt. nedtagning og genopsætning, samt, at udarbejde forslag til porte i staldlængernes gavle og port i kostaldens nordvendte langside.

Ultimo januar 1993 ansøger Bygningskontoret for Landboorganisationernes bygningsudvalg for Århus Amt, Kurt Søndergård, om tilladelse til ændringer af nordfløjen, agerumsladen og sydfløjen med følgende program:

Nordlængen skal nyindrettes til halmlade. Bygningsarbejderne vil omfatte: fjernelse af eksisterende kostaldsinventar og efterfølgende støbning af nyt betongulv, indsætning af en stålrammekonstruktion under den eksisterende tagkonstruktion, samt etablering af ny port i gavlen og to porte i den nordlige langside m.v. I agerumsladen ændres planlageret. Motorhuset på ladens vestside, der er en senere tilføjelse, nedrives. De to forbindelsesmure mellem agerumsladen og henholdsvis nord- og sydlængen sættes i stand. En del af sydlængen vil blive nyindrettet til værkstedsbrug. Bygningsarbejderne her omfatter: fjernelse af det eksisterende svinestaldsinventar og udstøbning af betongulv, indsætning af en stålrammekonstruktion under den eksisterende tagkonstruktion, samt etablering af ny port i gavlen m.v.

Fig 5: Kostalden, tværsnit, 1993 (Bygningskontoret)

Fig 6: Kostalden, tværsnit efter indsætning af stålspær, 1993 (Bygningskontoret)

Ultimo februar 1993 fremsender Bygningskontoret ansøgning om tilladelse til renovering og nyindretning af stuehuset. Istandsættelsen af stuehuset omfattes ikke af denne undersøgelse, og den vil ikke blive omtalt yderligere.

Undersøgelse
I marts 1993 foreligger resultatet af arkitektens undersøgelse.

Staldlængernes tagkonstruktion har oprindelig haft ca. 45 graders rejsning. Tagfladerne var stråtækte og forsynet med flere lugekviste. Efter et ejerskifte i 1926 påbygges den nuværende trempelkonstruktion. Tagdækningen på den lavere tagrejsning var oprindelig falsede cementtagsten. De er senere udskiftet med bølgeeternitplader. Også agerumsladen har oprindelig været stråtækt. Den nuværende tagdækning er diagonalt lagte eternitskiferplader.

Kornmagasinet og herskabsstalden var oprindelig spåntækte. Formentlig på grund af den lave hældning (ca.30 grader) er spånen efterfølgende blevet dækket med tjærepap. Sådan fremtræder de i 1926. Herefter er der - samtidig med staldlængerne - blevet lagt cementtagsten oven på paptaget. Tagdækningen er delvis fornyet med bølgeeternit.

Arkitekten anbefaler, at staldlængerne får en let tagbeklædning, som for eksempel diagonallagte eternitskifer af samme type som den, der ligger på agerumladens tag. De to tværfløje foreslås befriet for cementtagsten og bølgeeternitplader. Det må vurderes, om det gamle tagpaptag kan genanvendes som underlag for et nyt spåntag. Et alternativ kunne være, at udføre et listetækket tagpaptag på nyt underlag.

Med hensyn til spørgsmålet om nye porte, konstaterer arkitekten, at nordlængens østgavl tidligere har haft en dobbeltfløjet indadgående port. Desuden er flere af bygningernes porte, blandt andet agerumsladens, dobbeltfløjede akseporte. Arkitekten foreslår derfor, at portene i staldlængernes gavle udføres som indadgående, dobbeltfløjede akseporte med revler, skrårevler samt høvlet og pløjet plankebeklædning. Da de to ny porte i nordlængens nordfacade vil række op i trempelkonstruktionen foreslås det, at der over hver portåbning opføres en lav trekantsfronton. Arkitekten fremsender tegningsforslag til portene tillige med en opmåling af de forbindende mure og en vurdering af murenes tilstand.

Tilladelse
I marts 1993 giver Skov- og Naturstyrelsen tilladelse til de ansøgte bygningsarbejder på staldlængerne "under forudsætning af:

Styrelsen anbefaler, at der knyttes en restaureringskyndig arkitekt til færdigprojektering og tilsyn. Samtidig oplyser styrelsen om, at der kan søges om økonomisk tilskud til visse af arbejderne.

I april 1993 svarer Bygningskontoret på styrelsens godkendelsesskrivelse. Bygningskontoret er ind-stillet på at efterkomme styrelsens krav til arbejderne på avlslængerne og ansøger om økonomisk støtte.

Fig 7: Ko-og kalvestalden indrettet til løsdrift 1997

Porte
Bygningskontoret udarbejder nu forslag til gavlporte i nord-og syd fløjen. Efter Styrelsens opfattelse må der imidlertid tages nærmere stilling til detaljeringen omkring portene: "Af arkitektoniske grunde har det været foreslået, at portåbningens vandrette overside kunne udføres som en beton-bjælke i stedet for med ståltegl. Med forslag til indramning af portene kan det overvejes, at denne indramning udføres med en 1/4 -stens fremspring i forhold til murværket således, at den vandrette del af portåbningen mures med lodretstillede sten. Det kan også overvejes at udføre indramning om porten helt i beton og måske derved undgå profiljernet i bagmuren. I den forbindelse må det undersøges, om der som tegnet, er tale om hulmur eller massivt murværk".

I juni 1993 fremsender Styrelsen arkitekt Nikolaj Hyllestads forslag til, hvordan de nye porte i ko- og kalvestaldens nordside kan udformes "med hensyn til det arkitektoniske udtryk". I august 1993 foreslår Bygningskontoret betonindramning af galvportene. Samtidig oplyses det, at nye porte i ko-staldens nordside ikke længere er aktuelle. Styrelsen svarer, at man ikke har yderligere kommentarer.

Fig 8: Forslag til porte og princip ved akseport 1993 (NH)

Tagdækning
På baggrund af arkitektens undersøgelser og konklusioner vedrørende tagdækningen foreslår Styrelsen i september 1993, "at der i forbindelse med eventuelle forestående tagarbejder optages drøftelse for at fastlægge materialevalget til avlslængernes tagbeklædning på længere sigt." Og i april 1994 godkender styrelsen telefonisk et listedækket tagpaptag på staldlængerne, kornmagasinet og herskabsstalden.

Renovering af kornmagasinet og herskabsstalden
Ultimo maj 1994 foreligger Bygningskontorets udbudsmateriale på renoveringen af kornmagasinet og herskabsstalden.

Medio juni 1994 svarer styrelsen: "Styrelsen vil være indstillet på at give den fornødne tilladelse til arbejdet, men inden tilladelse kan gives, må der fremsendes et gennemarbejdet projekt, idet det foreliggende materiale ikke i tilstrækkelig grad belyser og dokumenterer konstruktioner og fremgangsmåde." Styrelsen ønsker "tegninger, der viser listernes placering og udstrækning på den fremtidige tagpapdækning på de to bygninger. Desuden må der fremsendes tegninger, der detaljeret viser snit i tagkonstruktion, udhæng og vindskeder, ventilationsspalters udstrækning - placering og udformning, etageadskillelse, øvrige del af bjælkelagskonstruktion, nye udvendige døre og lemme og ny trappe." Endelig forudsætter styrelsen, "at der fremsendes nyt forslag til afsværtning af tagværk såfremt en sådan foranstaltning vil vise sig nødvendig, at rendejern stemmes ned i brædde- / kryds-finerunderlaget, at træet ikke "sværtes", at hanebånd og øvrige tømmerkonstruktioner ikke males sorte, at den beskrevne bræddebeklædning udføres som ru brædder…og at det dokumenteres, at bræddebeklædningen kan godkendes i brandmæssig henseende."

Medio juli 1994 foreligger yderligere materiale, herunder opmåling af etageadskillelse, trappe og tagudhæng fra Bygningskontoret, der gerne vil have arbejderne tilendebragt før 1.september 1994. Imidlertid må styrelsen den 4. august 1994 - på baggrund af en telefonsamtale - med beklagelse konstatere, "at arbejdet er igangsat uden forudgående tilladelse i henhold til bygningsfredningslovens § 10".

Styrelsen meddeler dog tilladelse under forudsætning af:

Styrelsen tilføjer, at man "har forstået, at der ikke er taget beslutning om anvendelse af mejeribygningen og herskabsstalden bortset fra, at staldindretningen opretholdes…"og "vil derfor anbefale, at de anførte isolerings- og beklædningsarbejder ikke udføres i forbindelse med de igangværende arbejder for ikke at stå i vejen for senere planlægning og indretning af de to bygninger." Styrelsen opregner samtidig, hvilke betingelser, der i givet fald skal opfyldes i forbindelse hermed.

Den 2. september 1994 besigtiger styrelsen arbejderne, som nu "er afsluttet og veludførte." Bygningskontoret udleverer tegninger, der beskriver arbejderne: Indvendige beklædningsarbejde er udeladt, ventilationshætter er fjernet, tagdækningen er udført med trekantlister. Desuden foreligger detaljetegninger af kælderdør og lemme, galv- og sternudhæng, samt tegninger, der viser etageadskillelsen med nye gulvbjælker og trappe.

Nyindretning af arbejdshestestalden
I december 1995 ansøger Bygningskontoret om tilladelse til i arbejdshestestalden at indsætte en ny bærende stålrammekonstruktion under de eksisterende trækonstruktioner samt at fjerne overflødige konstruktioner og etageadskillelsen. Det eksisterende inventar vil blive ryddet, og der skal støbes nyt betongulv.

Styrelsen forelægger projektet for Det Særlige Bygningssyn i januar 1996 til udtalelse: "Bygningssynet finder, at man af hensyn til den fortsatte landbrugsdrift ikke vil afvise indretning af garage og værksted for landbrugsmaskiner i hestestalden, således at bygningen får en hensigtsmæssig funktion og derved tjener til dens opretholdelse på længere sigt. Bygningssynet lægger vægt på, at længens hovedstruktur som trempelbygning bevares, at der i øvrigt ikke sker ændringer af bygningen udvendigt, og at der med herskabsstalden i bygningen fra 1904, fortsat er bevaret en hestestald på Langå Østergård"

På baggrund af Bygningssynets udtalelse meddeler styrelsen tilladelse ultimo februar 1995 - og arbejderne udføres.

Fig 9: Gavl med ny port til den tidligere svinestald 1997

Fig 10: Nyindretning med stålspær i den tidligere svinestald 1997

Gammel Ryomgård

Thorsagervej 3 A-B og 5
Matr. nr. 1 a, Ryomgård Hgd., Marie Magdalene
Midtdjurs Kommune, Århus Amt

Fredningsforhold

1918: Den trefløjede hovedbygning fredet i klasse B
1950: Staldlænge og agerumslade fredet i klasse A
1954: Fredning af mølledammen m.v., herunder bevaring af "Bomhuset", i.h.t. naturfredningsloven
1955: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven omfattende agerumsladen og staldlængen
1958: Bevaringsdeklarationen udvides til også at omfatte hovedbygningen
1979: Fredning af bomhuset i klasse B
1979: Bevaringsdeklarationen udvides til også at omfatte bomhuset

Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning (trefløjet)
Bygning 002: agerumslade (øst)
Bygning 003: staldbygning (syd)
Bygning 004: bomhus

Fig 1: Oversigtstegning af ladegården

Beskrivelse
Den tidligere landsbyhovedgård figurerer særskilt i et skøde fra slutningen af 1500-årene. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1643 og væsentligt ombygget omkring 1768-70. Af ladegårdsanlægget står den lange staldbygning fra 1635 og den store agerumslade fra 1637 tilbage. Begge er opført i grundmur med kamtakkede gavle og stråtækte tagflader. Bomhuset er et firefags bindingsværkshus, formentlig opført i slutningen af 1700-årene. Det ligger ved vejen, isoleret fra ejendommens øvrige bygninger.

Gården er et fungerende landbrug, hvor staldbygningen dog ikke længere er i brug.

I sagsakterne fra 1950'erne foreligger en omfattende korrespondance om de økonomiske forhold, der knytter sig til opretholdelsen af fredede bygninger generelt. Da undersøgelsen alene retter sig mod bygningsmæssige ændringer af ejendommens driftsbygninger, er denne korrespondance ikke medtaget i sagsfremstillingen. Der gives et enkelt eksempel på størrelsesordenen af de omkostninger, der er forbundet med bevaring af stråtage.

Fredningssagen
Hovedbygningen fredes umiddelbart efter bygningsfredningslovens ikrafttræden i 1918, og er optaget på den første "stedordnede fortegnelse over fredede bygninger", som udsendes i 1920.

I foråret 1947 spørger godskontoret på ejerens vegne om "det ærede Nævn maatte være interesseret i at den…store lade…med interessante indv. trækonstruktioner...blev fredet". Det Særlige Bygningssyn svarer, at man er velkendt med den smukke og interessante ladebygning, som Nationalmuseet og Det Særlige Bygningssyn fik opmålt i 1940 i samarbejde med Kunstakademiet. "Det er ogsaa paatænkt at optage Bygningen på Listen over fredede Bygninger ved den forestaaende Revision af Listen i 1948."

Bygningssynets sekretær besigtiger herefter Ryomgård og noterer: "Den store lade bør uden tvivl fredes i Kl.A. Stalden fra 1635 i Kl B. Hovedbygningen er nu fredet i Kl B. Maaske bør det hele under ét fredes i Kl.A." - Fredningen i klasse A af stalden og agerumsladen gennemføres i 1950.

Fig 2: Laden og staldbygningen set fra gårdspladsen 2001

Fig 3: Staldbygningen og ladens gavl 2001

Fredning af bomhuset
I 1954 tilbyder en ny ejer naturfredning af mølledammen, det åbne vandareal i parken, lindealleen m.v. og i samme forbindelse at "bevare, frede og værne om det lille stråtækte hus overfor mølledammen …"Bomhuset"... i sin nuværende skikkelse. Fredningsnævnet modtager og godkender tilbudet, som tinglyses på ejendommen.

Men i 1978 brænder huset. "En beruset vagabond har tilstået at have påsat branden ved nattetide." Ejeren vil gerne genopføre huset og beder Det Særlige Bygningssyn om økonomiske støtte. Ingeniør Kiel Jørgensen har udarbejdet overslag over omkostningerne samt et forslag til nyindretning. I begyndelsen af juli måned besigtiger Bygningssynets sekretariat huset og udarbejder efterfølgende et skitseforslag til indretning.

Sagen forelægges Det Særlige Bygningssyn i september 1978, som indstiller, at Bomhuset fredes i klasse B, og at der bevilges ejeren et tilskud til husets istandsættelse og genopbygning. Dette meddeles ejeren i november 1978, idet man gør opmærksom på, at bevillingen er "vedtaget under forudsætning af fredningens endelige gennemførelse". Desuden er det forudsat, at den allerede foreliggende bevaringsdeklaration på hovedbygningen udvides til også at omfatte bomhuset. I februar 1979 "godkender" Fredningsstyrelsen, at fredningen udvides, og i maj 1979 kan styrelsen konstatere, "at bomhusets istandsættelse var tilendebragt på rimelig vis, og at huset igen var beboet."

Fig 4: Bomhuset ved vejen 2001

Status 1957
Fra 1953 og frem pågår en række reparationsarbejder fortrinsvis på ladegårdens tage. I sommeren 1957 er tagreparationen af staldlængen afsluttet, og ejeren skriver: "…da det i 1953 planlagte reparationsarbejde af avlsbygningerne…er…tilendebragt, fremtræder bygningerne som et værdifuldt fortidsminde, der er sikret i lang tid fremover, til glæde for alle, der interesserer sig for vore kulturminder."

Tækkearbejde
I januar 1969 beder ejeren om tilskud til nytækning af ca. 1/5 af staldlængens sydside. Samtidig foreligger en plan for nytækning af 3/5 af staldlængens sydside, som skal gennemføres over tre år. Dette arbejde afsluttes i efteråret 1972.

Ejendommen overtages af en ny ejer, som i marts 1983 anmoder om økonomisk støtte til udbedring af stråtagene på agerumsladen og staldbygningen. I november 1987 ansøges igen om støtte til nødvendige tækkearbejder på staldlængen. Fredningsstyrelsen anviser tilskud begge gange. I forbindelse med arbejdernes godkendelse i januar 1988 konstaterer styrelsen, at den yderste kamtak på den østvendte gavl er styrtet ned. Det aftales, at styrelsen eventuelt kan være behjælpelig med et parti munkesten til udbedring af skaden. De fornødne sten vil kunne afhentes på styrelsens depot på Ring Kloster efter aftale med depotbestyreren.

Tækkemetoden
I foråret 1995 ansøger ejeren om støtte til nytækning af stalden samt til mindre murerarbejder i forbindelse hermed. Styrelsen giver tilladelse til arbejdernes udførelse under forudsætning af, at der til murerarbejdet anvendes mørtel uden cementtilsætning samt, at eventuelle reparationssten skal være gode brugte eller nye og i farve og format som de eksisterende. Desuden forudsættes det, at tagrørene ikke "skrues på".

Efter en telefonsamtale mellem tækkemand Erling Bach Pedersen og styrelsen, skriver tækkemanden til styrelsen: "Som De nok kunne høre var jeg temmelig overrasket (for ikke at sige rystet) over…at stråtaget skulle syes og ikke måtte bindes". Han henviser til Allan Hjorth Rasmussens bog: Bundne og Syede stråtage og anfører: "Metoden med at sy stråtage kom jo først til Djursland ved århundredskiftet. Den havde bredt sig op gennem Jylland ved vestkysten …Djursland var det område, hvor syning sidst blev almindelig. Derfor: før 1900 fandtes kun binding (kæppetækning) på Djursland…På Gl. Ryomgård er det derfor kun den / de sidste tækning(er) der er syet fast." Erling Bach Pedersen konkluderer, "at kæppetækning - også ud fra et bevaringssynspunkt, må være den rigtigste fastgørelsesmetode."

Umiddelbart efter modtagelsen af brevet meddeler styrelsen telefonisk, at man "ikke vil fastholde kravet om syede tage, men at kæppetækning kan udføres." Arbejdet udføres og i marts 1996 udbetales tilskud.

Fig 5: Staldbygningens gårdside 2001

Fig 6: Staldbygningens indre 2001

Brand i staldlængen
I april 1996 udbrænder lejligheden i staldlængen. Der træffes aftale om retablering af lejligheden i den skikkelse, den havde før branden: Trægulvene kan, i den udstrækning de er beskadigede, udskiftes med gulvbrædder af samme dimension, snedkerarbejde kan fornyes med samme profiler, nye døre udføres som kopi. Hvis der bliver behov for yderligere udskiftninger skal emner udføres som de eksisterende. "Stråtaget, der blev beskadiget i mindre grad ved branden, kan frit repareres."

Agerumsladens anvendelse
I sommeren 1998 drøftes en mulig anvendelse af agerumsladen til maskinopbevaring og tørreanlæg efter, at laden i en årrække har været udlejet til lagerformål. I forbindelse med nyindretningen kan det blive aktuelt at indsætte en port i ladens nordgavl, alternativt udvide den eksisterende port i langsiden mod vest med deraf følgende hævning af tagfoden over porten. Den alternative løsning vil i øvrigt indebære, at højstolpen i laden nord for porten skal fjernes.

Fig 7: Agerumsladen er i konstruktiv henseende repræsentativ for de øst- og midtjyske herregårdslader fra 1600-årene (HHE)

Styrelsen har ikke indvendinger mod den påtænkte anvendelse, hvis den kan ske uden, at tømmerkonstruktionen beskæres. Styrelsen kan imidlertid ikke give tilladelse til at indsætte en ny port i gavlen, at fjerne dele af ladens tømmerkonstruktion og at ændre tagformen over porten i vestsiden. Man er dog villig til at give tilladelse til en sænkning af gulvet i laden, så den nødvendige højde til maskiner og installationer kan tilvejebringes.

Ejeren beklager, at han ikke kan isætte en større port i ladebygningens nordlige ende. Derfor vil han kun etablere kornlager i ladens sydlige halvdel, medens den nordlige så kan bruges til opbevaring af småmaskiner. Bygningsmæssigt kræver lageret udlæg af betongulv og etablering af rørføring gennem taget til vogn for opsamling af urenheder og frarens.

Fig 8: Projekt til korntørringsanlæg 1998 (Løkkes Maskinfabrik)

I januar 1999 giver styrelsen tilladelse til, at der i forbindelse med installationen af tørreanlægget afgraves en del af køregangen for at skaffe tilstrækkelig højde til indkørsel med landbrugsmaskiner og til, at der udstøbes et betongulv på midtergulvet. Det forudsættes, "at ingen del af ladens tømmerkonstruktion fjernes eller ændres ved udskæringer i tømmeret, at syldsten under fodremme ikke fjernes, at laden sikres mod sætninger i forbindelse med arbejdets udførelse og, at der ikke føres rør gennem tag eller ydervægge".

Fig 9: Silovæggen anbragt fri af de bærende konstruktioner 2001

Tækkearbejde på agerumsladen
Samtidig igangsættes en etapevis nytækning af laden, som i 1999 skal omfatte en del af den østlige tagflade, idet ejeren antager, at den resterende østlige side vil kunne holde ti år endnu.

I december 1999 foreligger et tilbud fra tækkemanden om nytækning af ladens vestside lydende på 736.000 kr. + moms. Styrelsen bevilger et tilskud på 40% svarende til 295.000 kr. og betinger sig, at arbejdet skal være udført inden 1. januar 2001. Ved besigtigelse i sommeren 2001 er tækningen afsluttet, og laden fungerer, som ejeren har ønsket.

Fig 10: Ladens nytækte vestside 2001

Kærbygård

Kærbyvej 9,11 og 13, 8200 Århus N
Matr. nr. 1a, Kærbygård Hgd, Kasted
Århus kommune, Århus Amt

Fredningsforhold

1990: Den trefløjede hovedbygning og avlsgårdens to parallelle længer

Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning, (sydfløj)
Bygning 002: sidefløj, (østfløj i hovedbygning)
Bygning 003: sidefløj, (vestfløj i hovedbygning)
Bygning 004: staldbygning til svinehold
Bygning 005: garage og vognport

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Kærbygård skal omkring 1680 være flyttet til sin nuværende beliggenhed nord for Egå og Kasted landsby. Den trefløjede hovedbygning er opført omkring 1768 i bindingsværk. Ved en ombygning omkring 1880 er facaderne mod gårdspladsen og de to sidefløjes frie gavle mod nord blevet omsat i grundmur. De fremtræder med detaljer i ny-renaissance-stil og hvidkalkede, men har formentlig tidligere stået med røde murflader og sandstensbånd. I 1940'er blev hovedbygningen istandsat ved stadsarkitekt Frederik Draiby, Århus.

Avlsgårdens to ensartede parallelle bygninger - den vestlige med tilbygning mod vest - er opført i 1928. Bygningerne er grundmurede med bræddeklædte trempler og ca. 40 graders taghældning. Gavlene har kamtakker, og tagene er dækket af bølgeeternit. Murværket er gulkalket, medens de bræddeklædte trempler tillige med døre og porte er rødmalede. Uden for det egentlige anlæg findes vest for avlsgården yderligere to bygninger: sydligst en kampestensbygning fra 1900 og nordligst en stor bræddeklædt lade opført 1940.

Kærbygård er et fungerende landbrug.

Fig 2: Gården i landskabet 2001

Fredningssagen
I januar 1986 retter I/S Kjærbygaard henvendelse til Fredningsstyrelsen om at se med velvilje på fredning af den gamle hovedbygning. Der henvises til omtale i Trap Danmark og Danske Slotte og Herregårde. I april 1986 svarer styrelsen, at sagen har været forelagt Det Særlige Bygningssyn. "Bygningssynet fandt imidlertid ikke, at bygningerne repræsenterer tilstrækkelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier til at kunne indstilles til fredning. Bygningsanlægget må dog anses for klart bevaringsværdigt. Da en anbefaling fra Bygningssynet er en forudsætning for fredning, har styrelsen ikke mulighed for at gå videre med sagen."

To år senere - i juli 1988 - ansøger I/S Kjærbygaard på ny om fredning. I mellemtiden er hovedbygningen blevet dokumenteret af arkitekt Klaus Madsen i forbindelse med en afgangsopgave ved Arkitektskolen i Århus. I lyset heraf, og som led i styrelsens opfølgning af Herregårdsudvalgets betænkning - "Betænkning om bevaringen af den danske herregård" fra 1987 - beder Planstyrelsen i november 1988 arkitekt Erik Einar Holm om at besigtige ejendommen

Resultatet foreligger i juni 1989: "Kjærbygård rummer mange kvaliteter og med den rigtige, fremtidige behandling er der gode muligheder for at rette op på svagheder og herigennem opnå en væsentlig forbedring af den arkitektoniske kvalitet. Efter min opfattelse et samlet anlæg - hovedbygning og avlsgård - der påkalder sig stor bevaringsinteresse".

Styrelsen forelægger herefter - i august 1989 - et udvidet fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, der indstiller hovedbygningen med sidefløje samt avlslængerne til fredning "af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde". Under den efterfølgende høring "tiltræder" Århus Kommune indstillingen og henviser til "at omgivelsesfredning omkring Kasted Kirke omfatter en del af Kærbygårds jorder, og det er med tilfredshed, at vi erfarer bestræbelserne for fredning af Kjærbygård Hovedgård". I februar 1990 træffer Planstyrelsen beslutning om fredning.

Fig 3: Hovedbygningen og staldbygningen 2001

Fig 4: Staldbygningens gårdside 2001

Fig 5: Staldbygningens nordgavl og sidebygningen 2001

Istandsættelsesplan
I 1991 får Kærbygård ny ejer, og arkitekt Erik Einar Holm engageres til at gennemgå de fredede bygninger med henblik på at forberede og tilrettelægge de fremtidige istandsættelses- og ombygningsarbejder. I foråret 1992 formulerer arkitekten ejerens planer, der i første række drejer sig om ombygning og istandsættelse af hovedbygningens indre. På sigt kan det komme på tale at istandsætte gårdfacadernes gesimsbånd og indfatninger og ændre facadernes farveholdning. Reparationsarbejder på tegltagene m.v. må forudses.

Med hensyn til avlsbygningerne vil ejeren gerne have mulighed for i den østlige længe at fjerne etageadskillelsen og i stedet opsætte fritspændende, indvendige stål- eller limtræsdragere med henblik på at anvende bygningen til tørreri/halmlager. Det vil i den forbindelse være nødvendigt at etablere en ca. 3 m bred og 3 m høj port. Et par måneder senere fremsender arkitekten detaljeret forslag til istandsættelse, ombygning og nyindretning af de 7 vestligste fag i hovedbygningen.

Sagens behandling
I juni 1992 godkender styrelsen de påtænkte byggearbejder i hovedbygningens indre. "Med hensyn til istandsættelse af tag og facade, er det Planstyrelsens opfattelse, at de skitserede arbejder vil hæve anlæggets kvalitet."

"Med hensyn til anvendelsen af de to fredede avlsbygninger, kan Planstyrelsen ikke på nuværende grundlag tage endelig stilling, men styrelsens principielle holdning er, at avlslængerne stadig skal kunne indgå som en del af landbrugsdriften på ejendommen. Når der fra ejerens side er taget beslutning om bygningernes fremtidige anvendelse, vil Planstyrelsen vurdere eventuelle ombygningsforslag positivt":

Indretning af svinestald i vestlængen
I sommeren 1992 kommer en ombygning af den vestre staldlænge på tale. Den tænkes indrettet til moderne svineproduktion med plads til ca. 700 slagtesvin. For at det kan lade sig gøre må gulvet hugges op, så der kan udgraves til kanaler og gyllerør. Den nuværende loftskonstruktion må understøttes af nye bærende stolper. Der vil blive monteret nye indsugningsventiler i plader, som anbringes i de eksisterende vindueshuller, og yderligere skal der opsættes tre nye ventilationsskorstene.

Fig 6: Forslag til indretning af svinestald 1992 (Bygningskontoret)

Ultimo november 1992 ansøger Bygningskontoret, Landboorganisationernes bygningsudvalg for Århus Amt, Karl Jørgen Nielsen, om byggetilladelse. Der foreligger samtidig et nyt forslag til ventilationens udformning, idet ventilerne isættes i de eksisterende støbejernsvinduer, hvor der tidligere var vinduesglas.

Fig 7: Forslag til vinduesventilation 1992 (Bygningskontoret)

På baggrund af de foreliggende tegninger beder styrelsen i november 1992 arkitekt Nikolaj Hyllestad om at udarbejde forslag til indpasning af indsugningsventilerne i vindueshullerne.

Fig 8: Eksisterende staldvinduer, forslag til ny funktion 1992 (NH)

I december 1992 meddeler styrelsen tilladelse til den ønskede indretning, under forudsætning af, at der fremsendes endeligt projektmateriale, og at en række krav til byggeriet opfyldes. Det forudsættes blandt andet, at de nye bærende søjler bliver runde jernsøjler, at de eksisterende ventilationsåbninger i længens langside tilmures, samt at de eksisterende ventilationsskorstene og tagene repareres. Samtidig forudsættes det, "at de nødvendige luftventiler til stalden anbringes i staldlængens vestside bag de eksisterende støbejernsvinduer, og at der foran monteres et træjalousi alt som vist på vedlagte kopi af tegning… Inden montering af ventilerne fjernes glasset i vinduerne ud for ventilerne, hvorefter jernvinduerne stryges to gange med anerkendt rustbeskyttelsesmaling. Murværk, sålbænke og lysninger ved om omkring vinduerne repareres, efterfuges med mørtel og overfladebehandles."

Fig 9: Staldbygningen efter nyindretning af svinestald 2001

Nybro

Gammel Skolevej 40, 6731 Tjæreborg
Matr. nr. 1, Spøttrup, Sneum
Esbjerg Kommune, Ribe Amt

Fredningsforhold
1987: Den trelængede gård og ovnhuset
1987: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus
Bygning 002: staldlænge (vestlænge, svinestald)
Bygning 003: staldlænge (del af nordlænge)
Bygning 005: lade (del af nordlænge)
Bygning 006: ovnhus

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Ejendommen blev i 1797 udstykket fra Sneumgård. I 1801 brændte den tidligere gård - "Spøttrup-gård" - og "Nybro" blev opført. Navnet henviser til en bro over Sneum å, der fandtes på stedet frem til 1823. De murede initialer og årstallet i stuehusets vestgavl vidner om, at det er en slægtsgård.

Gården omfatter tre sammenbyggede, grundmurede og stråtækte længer. Stuehuslængen er opført 1801 og formentlig ombygget i midten af 1800-årene. Staldlængen mod vest fik sin nuværende skikkelse i 1886. Ladebygningen mod nord dateres samme år, men er senere blevet forlænget med 6 fag. En tilbygning til ladebygningen mod nord fra begyndelsen af 1950'erne blev nedtaget i 1995 og et nyt fritliggende maskinhus opført. Ovn- eller bagehuset i haven, der afgrænses af en gren af Sneum å, er formentlig samtidigt med stuehuslængen.

Den nuværende ejer, som flyttede ind på ejendommen i 1990, anvender i dag driftsbygningerne til hobbyværksted og andre sekundære formål.

Fig 2:Stuehuset set fra sydøst og det fritliggende ovnhus 1992 (SMS)

Fig 3: Gårdanlægget set fra vest 1992 (SMS)

Fredningssagen
I 1984 publicerede Esbjerg Museum: "Landbygninger i Esbjerg kommune" og på baggrund af registrantens resultater foreslår museet i efteråret 1985 fredning af seks gårdanlæg.

Fredningsforslaget på Nybro begrundes med, at gården "både i sit ydre og indre er usædvanligt godt bevaret. Samtidig er det en af de ældste daterede grundmurede gårde i Sydvestjylland, utraditionelt dateret ved murede årstal i stuelængens vestgavl"…"Skal et eksempel på de ældste grundmurede gårde i Sydvestjylland udvælges til fredning, må det blive denne. Såvel beboer som ejer er meget positive over for fredning, og gården blev i 1983 præmieret for god bevaring af Esbjerg Byfond."

I august 1986 indstiller Det Særlige Bygningssyn "den trelængede gård og fritliggende ovnhus, opført i 1801" til fredning "på baggrund af bebyggelsens bygningskulturelle værdi". Tilbygningen til ladebygningen - en grundmuret bygning med eternittag - omtales ikke, da det allerede under forberedelsen af fredningssagen står klart, at ejeren ønsker at nedtage denne i forbindelse med en genopretning af de gamle bygninger.

Under den efterfølgende høring over fredningsforslaget anbefaler Esbjerg Kommunes Miljø- og planlægningsudvalg, at fredning gennemføres, og i februar 1987 træffer Planstyrelsen beslutning om fredning.

Istandsættelse og ombygning
I april 1988 afholdes møde på Nybro, da ejeren vil nytække tagene, istandsætte eller udskifte vinduerne i stuehuslængen samt delvis nyindrette beboelsen. På sigt agter ejeren at nedtage den nyere udvidelse af ladebygningen og i forbindelse hermed at retablere ladens gamle køreport.

Planstyrelsen beder "sin konsulent, arkitekt Erik Einar Holm" om at foretage en bygningsgennemgang og udarbejde forslag til nyindretning "med udgangspunkt i såvel Jeres ønsker som i de bygningshistoriske værdier", som det siges i brev til ejeren. I foråret 1989 foreligger en skitseopmåling og fotoregistrering af gården tillige med en oversigt over nødvendige istandsættelsesarbejder på tag og fag. Desuden fremlægger arkitekt, Steffen M. Søndergaard, et rekonstruktionsforsøg af stuehuslængens plan samt alternative forslag til ændring af denne.

Bygningsarbejderne er omfattende: Tagværket på alle bygningerne skal gennemgribende istandsættes og fornyes. Alle tagflader nytækkes med strå. Der skal foretages en generel murermæssig istandsættelse af alle ydervægge.

Stuehuslængens vinduer og døre - som ejeren havde tænkt sig at udskifte - skal istandsættes, og vinduerne forsynes med ekstra glaslag i form af koblede rammer. Der isættes tre nye torammede vinduer - det ene til afløsning af bryggersets trerammede vindue - de to øvrige isættes i nye murhuller i vestgavlen, hvor tillige det tidligere dørhul genåbnes.

Stuehuslængens nyindretning fastholder i alt væsentligt den eksisterende plan. Forstuen udvides med et fag, og i værelset ved siden af indrettes badeværelse. I husets vestligste fag, der oprindelig har tjent som stald, indrettes børneafdeling med kamre, og to fag af staldbygningen inddrages til boligformål. Gulve, ydervægge og lofter isoleres.

På driftsbygningerne udskiftes nyere staldvinduer med vinduer af samme ældre type som dem, der stadig findes på gården. Nye døre og porte udføres med de bestående som forlæg.

I april 1989 meddeler Planstyrelsen tilladelse til de påtænkte istandsættelsesarbejder samt til de "mindre ændringer af den nuværende planløsning, alt dog under hensyntagen til de oprindelige forhold".

Tilbageføring af vestgavl
I december 1990 foreligger et forslag til ændring af vestgavlen. Det har vist sig, efter fjernelse af det oprindelige dørhuls sekundære udmuring, at der på begge sider af døren er bevaret false for karmstolper. Denne konstruktion gentages ved den ny dør. De nye vinduer i gavlen placeres symmetrisk cirka en meter fra dørhullet. Skov- og Naturstyrelsen godkender tilbageføringen af vestgavlen.

Fig 4: Sydlængens vestgavl 1989 og 1992 (SMS)

Nyt maskinhus
I maj 1993 ansøger arkitekten om tilladelse til nedtagning af den vinkeltilbyggede længe til laden og opførelse af et nyt maskinhus. "Det nye maskinhus gives sammen bredde, facadehøjde og taghældning som det fredede bygningsanlæg nordre længe med henblik på en formmæssig tilpasning. Maskinhuset får dog egen identitet som nybygning i kraft af beklædning med stålplader." Det ny hus får et grundareal på ca. 145 m2.

Overfor Esbjerg Kommune, som fremsender byggesagen til udtalelse, tilkendegiver Skov- og Naturstyrelsen, at styrelsen "meget kan anbefale, at der meddeles tilladelse til fjernelse af det eksisterende maskinhus … og til opførelse af et nyt maskinhus som vist og beskrevet, da det påbyggede maskinhus forekommer fremmed i forhold til det ellers så velholdte bygningsanlæg og under henvisning til, at det nye maskinhus med hensyn til form og proportioner efter styrelsens opfattelse mere er i overensstemmelse med anlæggets byggetraditioner."

Fig 5: Tilbygningen til laden 1988 (SMS)

Fig 6: Tilbygningens sammenføjning med laden 1988 (SMS)

Fig 7: Ladens frilagte nordside med to nye porte 1995 (SMS)

Fig 8: Det fritliggende ny maskinhus 1995 (SMS)

Status
Ultimo november 1995 fremsender arkitekten rapporten: "Nybro, bygningshistorie, restaureringsarbejder 1990-1995", hvori der gøres status over restaureringsprojektet. Der mangler blot, at de sidste vinduer i stuehuset sættes i stand og forsynes med koblede rammer.

Ejeren ønsker nu at tage fat på de indvendige bygningsarbejder i stuehuslængen, som der tidligere er ansøgt om og givet tilladelse til fra styrelsen. Ejeren vil udføre det meste af arbejdet selv. Ved besigtigelse i sommeren 2001 kan det konstateres, at gården er færdigistandsat udvendigt og indvendigt.

Resumé af eksempler på fortsat jordbrugsmæssig drift

Hennegård fredes efter en henvendelse fra ejeren, der har store problemer med at afholde udgifterne til vedligeholdelse af stuehuset og de tre sammenbyggede avlslænger. Bygningerne, der ligger på et voldsted, er opført i første halvdel af 1800-årene. Af et notat fremgår stikord til en begrundelse for fredningen: "Æstetisk fredning. Vejen går igennem. Fint landskab. Ret forfalden…" I 1950 gennemføres fredningen i klasse B.

Ejeren agter umiddelbart efter at nedrive den østre staldlænge, som er ved at falde sammen, og opføre en ny på samme sted. Fredningsmyndigheden er betænkelig, da den ny bygning både i størrelse og form vil afvige væsentligt fra de øvrige. Der indledes derfor drøftelser om en mere lempelig udformning. Imidlertid vælter en storm store dele af den gamle bygning, og nybyggeriet gennemføres - dog uden porte og kvistopbygninger i facaden mod gårdspladsen.

I 1999 ønsker ejeren at istandsætte laden og indrette den til opbevaring af halmballer. Istandsættelsen vil omfatte indsætning af limtræs- eller stålrammer. Fredningsmyndigheden er indforstået hermed, da anvendelsen og den nye konstruktion ikke medfører ændringer af bygningens ydre, dog foretrækker man limtræsbuer. De er imidlertid for kostbare, og der bliver indsat stålbuer under den eksisterende tømmerkonstruktion. Samtidig nytækkes taget. Laden er i dag i brug som løsdriftsstald.

I gennemgangen af byggesagerne på Hennegård illustreres dialogen mellem ejer og fredningsmyndighed og deres respektive rådgivere.

I forbindelse med et ejerskifte på Østergård i 1993 foreslår lokalmuseet, at gården fredes. Det Særlige Bygningssyn finder, at Østergårds bygninger "som helhed udgør et overordentligt bevaringsværdigt anlæg", der repræsenterer "dansk landbrugs udvikling omkring 1800-tallets midte" og indstiller stuehuset, agerumsladen, de to avlslænger, foruden kornmagasinbygningen og herskabsstalden til fredning. Enkelte andre bygninger i helheden udelades på grund af deres ringe vedligeholdelsesmæssige tilstand. Disse bygninger bliver nedrevet umiddelbart efter ved en generel oprydning på ejendommen.

I begyndelsen af 1994 fremlægger Landboorganisationernes Bygningskontor ejerens helhedsplan for de fredede bygningers fremtidige brug. Nordlængen, ko- og kalvestalden, skal indrettes til halmlade, i agerumsladen skal planlageret ændres og et lille tilbygget motorhus tages bort. En del af sydlængen, svinestalden og arbejdshestestalden, skal overgå til værkstedsbrug. Den ny anvendelse af nord- og sydfløjen vil indebære, at de begge skal have indsat en stålrammekonstruktion under den eksisterende tagkonstruktion og forsynes med nye porte.

Samtidig har fredningsmyndigheden bedt en konsulent om at dokumentere driftsbygningerne nærmere og give anvisninger til, hvordan reparationer bør udføres. Konsulenten kommer med forslag til porte og tagdækning. Således rustet giver fredningsmyndigheden på nærmere vilkår tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder på nord- og sydfløjen. Ejerens rådgiver tager styrelsens krav til efterretning, og ombygningen af nordfløjen gennemføres med indsætning af stålspær.

I sommeren 1994 står kornmagasinet og herskabshestestalden for tur. Bygningskontoret og fredningsmyndigheden går i dialog om udformningen af en lang række detaljer ved bygningernes ydre. Da det er uvist, hvilken anvendelse bygningerne skal have, anbefaler fredningsmyndigheden, at der ikke gennemføres noget i det indre, som kan stå i vejen for en senere indretning.

I 1995 ønsker ejeren at fortsætte den planlagte indretning af sydfløjen og afvikle en del af arbejdshestestalden. Det eksisterende inventar vil blive ryddet, der skal lægges nyt betongulv, etageadskillelsen fjernes, og en ny stålrammekonstruktion skal erstatte de eksisterende trækonstruktioner. I gavlen vil der blive indsat en ny akseport med en indramning i beton.

Fredningsmyndigheden forelægger byggesagen for Det Særlige Bygningssyn, som "finder, at man af hensyn til den fortsatte landbrugsdrift ikke vil afvise indretning af garage og værksted for landbrugsmaskiner i hestestalden, således at bygningen får en hensigtsmæssig funktion og derved tjener til dens opretholdelse på længere sigt. Bygningssynet lægger vægt på, at længens hovedstruktur som trempelbygning bevares, at der i øvrigt ikke sker ændringer af bygningen udvendigt, og at der med herskabsstalden i bygningen fra 1904, fortsat er bevaret en hestestald på Langå Østergård." På denne baggrund giver fredningsmyndigheden tilladelse til byggearbejderne.

I 1918 fredes Gammel Ryomgårds hovedbygning i klasse B. På to efterfølgende ejeres initiativ fredes i 1950 staldlængen og agerumsladen i klasse A og i 1979 "Bomhuset" i klasse B. Der foreligger ikke en egentlig begrundelse for fredningen af staldbygningen og agerumsladen, men dateringen af dem til første halvdel af 1600-årene har sikkert vejet tungt.

Igennem årene har byggesagerne på driftsbygningerne hovedsagelig drejet sig om opretholdelsen af stråtagene, hvor den økonomiske byrde er markant, da der er tale om bygninger med meget store tagflader. Udgifterne til det sidst udførte tækkearbejde giver et indtryk heraf. Et interessant restaureringsfagligt spørgsmål knytter sig til tækkemetoden, hvor tækkemanden går i rette med fredningsmyndigheden. Tækkemanden argumenterer for binding i form af kæppetækning under henvisning til, at denne tækkemetode var karakteristik for Djursland før 1900. Udsagnet tager fredningsmyndigheden til efterretning og frafalder sit krav om, at taget skal syes.

Efter at agerumsladen i en årrække har været udlejet til lagerformål, ønsker ejeren i 1998 at anvende bygningen til tørreanlæg og maskinopbevaring. For at undgå større portåbninger i gavlene tillader fredningsmyndigheden, at en del af køregangen afgraves for at skaffe tilstrækkelig højde til indkørsel af landbrugsmaskiner, ligesom der gives tilladelse til udstøbning på midtergulvet til tørreanlægget. Fredningsmyndigheden forudsætter dog, "at ingen del af ladens tømmerkonstruktion fjernes eller ændres ved udskæringer i tømmeret, at syldsten under fodrem ikke fjernes, at laden sikres mod sætninger i forbindelse med arbejdets udførelse og at der ikke føres rør gennem tag eller ydervægge". Byggearbejderne gennemføres i overensstemmelse hermed.

Kærbygård fredes i 1990 efter et initiativ fra ejeren og som led i fredningsmyndighedens opfølgning af Herregårdsbetænkningen fra 1987. Fredningen, der sker "af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde", kommer til at omfatte hovedbygningen med sidefløje, der kan følges tilbage til midten af 1700-årene, foruden de to avlslænger fra 1928.

En ny ejer beder i 1991 en arkitekt om at gennemgå de fredede bygninger med henblik på at forberede og tilrettelægge de fremtidige istandsættelses- og ombygningsarbejder. Med hensyn til avlsbygninger vil ejeren have mulighed for i den østlige længe at fjerne etageadskillelsen og i stedet opsætte stål- eller limtræsdragene med henblik på at anvende bygningen til tørreri og halmlager. Fredningsmyndigheden kan ikke på grundlag af det foreliggende "tage endelig stilling til byggeønskerne, men styrelsens principielle holdning er, at avlslængerne stadig skal kunne indgå som del af landbrugsdriften på ejendommen".

I 1992 ønsker ejeren at ombygge den vestre staldlænge og indrette den til moderne svineproduktion med plads til ca. 700 slagtesvin. Det vil medføre, at gulvet skal ombygges og den eksisterende loftskonstruktion understøttes af nye bærende stolper. Der skal opsættes nye ventilationsskorstene og anbringes indsugningsventiler i de eksisterende vindueshuller i den facade, som vender bort fra gårdspladsen.

Efter drøftelse med ejerens rådgiver får fredningsmyndigheden en konsulent til at udarbejde forslag til et vindue med ventilation. I fredningsmyndighedens endelige tilladelse til byggearbejderne forudsættes det: at nye bærende søjler bliver runde jernsøjler, at eksisterende ventilationsåbninger tilmures og ny ventilation i vinduerne anbringes efter konsulentens anvisninger samt at eksisterende ventilationsskorstene repareres. Stalden er i dag i brug.

Nybro fredes i 1987 efter forslag fra lokalmuseet. Forslagsstilleren anfører blandt andet, at gården både i sit ydre og indre er usædvanligt godt bevaret, og at det er en af de ældste daterede grundmurede gårde i Sydvestjylland. Det Særlige Bygningssyn indstiller "den trelængede gård og fritliggende ovnhus" til fredning "på baggrund af bebyggelsens bygningskulturelle værdi". Fredningen omfatter ikke en grundmuret tilbygning til laden fra omkring 1950, da ejeren under fredningssagen tilkendegiver, at han vil tage denne ned i forbindelse med en genopretning af de gamle bygninger.

Fredningsmyndigheden beder en konsulent om at vurdere bygningernes tekniske tilstand og udarbejde forslag til nyindretning af stuehuset med udgangspunkt i ejerens ønsker og de bygningshistoriske værdier. De nødvendige bygningsarbejder er omfattende. Tagværket på alle bygningerne skal gennemgribende istandsættes og fornyes og tagfladerne nytækkes med strå. Alle facader skal sættes murermæssigt i stand. Ved driftsbygningerne vil de nyere staldvinduer blive udskiftet med vinduer af samme ældre type, som stadig findes. Nye porte og døre vil blive udført med de bestående som forlæg. Under arbejdet kommer der spor frem i stuehusets vestgavl, som gør det muligt at genskabe den karakteristiske gavl som bærer bygherrens initialer og bygningernes opførelsesår.

Fredningsmyndigheden godkender de påtænkte byggearbejder, der som helhed bidrager til en harmonisering af bygningernes fremtræden og i vidt omfang repræsenterer en tilbageføring af bygningerne til det udseende, de havde i 1800-årene.

Endelig søger ejeren i 1993 om tilladelse til at nedtage tilbygningen til laden. Ladens restaurering kan nu gøres færdig, og nordsiden får genskabt sine to køreporte. Et nyt maskinhus opføres på afstand af de fredede bygninger.

I dag benyttes driftsbygningerne til værkstedsformål og lignende. Af sagsakterne fremgår i øvrigt, at ejeren selv har udført byggearbejdet med bistand fra tømrer og tækkemand.