Handlingsplanernes indhold

Handlingsplanen for Snedinge avlsgård er udarbejdet efter retningslinierne i programmet. Efter en præsentation af bygningsanlægget præciseres en række forudsætninger for handlingsplanen: Anlægget skal fortsat fremstå som en fredet avlsgård. Den fremtidige anvendelse skal drage fordel af ejendommens landskabelige beliggenhed, omfatte alle bygningerne, ligesom bygningerne skal indgå i et samspil, så deres kvaliteter og forskellige karakter forstærker hinanden. De smukke, historiske bygninger skal være en ekstra kvalitet ved den foreslåede anvendelse.

Der opstilles et idékatalog over fremtidige anvendelsesmuligheder, som i et afkrydsningsskema vurderes i forhold til forudsætningerne. På dette grundlag vælges syv eksempler, der analyseres nærmere og illustreres med planer over indretning af bygningerne og de nærmeste omgivelser. Eksemplerne er: ældreboliger, bofællesskab, ridecenter med overnatningsmuligheder, golfklub med ferielejligheder, materialgård med værksteder, maskinsnedkeri og havebrugscenter.

Forinden diskuteres de muligheder og begrænsninger, som knytter sig til anlæggets enkelte dele. Gårdspladsen skal bevares som det samlende element. Ladens tagflade bør ikke skæmmes af kviste eller mange små ovenlys. Der kan i stedet benyttes kiplys. Staldenes tagflader bør heller ikke forstyrres af for mange kviste. Her foretrækkes få markante kviste, eventuelt kun i tagfladerne, der vender ud mod landskabet. I facaderne kan små vinduer med stor brystningshøjde udvides nedadtil.

I forbindelse med præsentationen af de syv eksempler bliver fordele og ulemper ved de forskellige anvendelsesformål ridset op. Generelt kan man sige, at forslagene til boliganvendelse indebærer meget betydelige indgreb i bygningernes planer og facader.

Handlingsplanen for Villumgård er udarbejdet efter retningslinierne i programmet. Med udgangspunkt i en beskrivelse af bygningernes og de nære omgivelsers fremtræden og historie opstilles en række specifikke forudsætninger for handlingsplanen: beliggenheden i forhold til større bysamfund og infrastrukturanlæg og gården som et bygningsanlæg på en parcel i landsbyen. Det er et mål, at gårdens anvendelse skal kunne indpasses på naturlig måde i landsbymiljøet, og at anvendelsen kan medvirke til en styrkelse af landsbyens funktionelle mangfoldighed.

I et idékatalog over forskellige kategorier af anvendelsesformål vælges otte anvendelsesformål, hvorefter de fem, der nedenfor er markeret ved *, illustreres:

Landbrugsmæssig anvendelse:
- Økologisk deltidsbrug med gårdbutik

Anden erhvervsmæssig anvendelse:
- Liberale erhverv med storrumskontorer*
- Sundhedscenter*
- Dyrlæge med dyrepension

Anvendelse til beboelse:
- Familie med plejebørn*

Anvendelse til offentlige formål:
- 4-H-gård (hånd, hoved, hjerte og helbred)
- Lokalt forsamlingshus med klubfaciliteter og værksteder*

Andet:
- Hjemmearbejdskollektiv med børnepasningsfaciliteter*

Eksemplerne viser indretningen af bygningerne i plan og snit og rumlige afbildninger. På facadefotos er særlige arkitektoniske tiltag indtegnet. Endelig redegøres der for disponeringen af udearealerne.

Forud er der givet en kortfattet analyse af de bygningsmæssige begrænsninger og muligheder ved den enkelte bygning. Stuehusets oprindelige rumdisponering bevares, og boligfunktionen bibeholdes. Sydlængens sulekonstruktion og østlængens højremskonstruktion bevares i videst muligt omfang. Portgennemkørslerne i nord- og sydlængen og den pigstensbelagte gårdsplads bevares.

Problemet med ringe dagslys i driftsbygningerne foreslås løst ved at isætte vinduer og døre med glas bag eksisterende døre og porte og ved at placere rytterlys i tagryggen. Derudover foreslås nogle særlige arkitektoniske tiltag: murede tavl erstattes af glaspartier uden ramme, og i tagryggen anbringes "glasskorstene" i form af sammenfugede glaskuber. Isoleringen af driftsbygningerne foreslås udført ved nye murede, vandskurede og kalkede indervægge og nye isolerede træklodsgulve.

Hvor indretningen af driftsbygningerne i vidt omfang respekterer de bevaringsværdige konstruktioner, indebærer de særlige arkitektoniske tiltag store ændringer af bygningernes ydre. Det er tvivlsomt, om sådanne tiltag vil kunne tillades på fredede bygninger. Men en afprøvning af glassets muligheder i praksis kunne ønskes.

Handlingsplanen for Bidstrup avlsgård afviger i et vist omfang fra undersøgelsesprogrammet, idet der ikke ud fra idékataloget over anvendelsesmuligheder tages eksempler frem til videre bearbejdning. Afvigelsen begrundes med, at dagslysproblemet i driftsbygninger er det centrale, uanset hvilken anden anvendelse, der kan blive tale om. I stedet foretages nogle rent bygningsmæssige analyser af, hvordan forskellige indgreb i tag, facader og rum fortrinsvis i forbindelse med yderligere lysindtag påvirker driftsbygningernes arkitektoniske fremtræden.

Indledningsvis beskrives Bidstrups bygningsanlæg og landskab, bygningsanlæggets helheder og rum, bygningshistorien, bygningernes nuværende fremtræden og tilstand, fredningsforhold og øvrige bevaringsværdier. Handlingsplanen omfatter alene driftsbygningerne, hvoraf herskabsstalden og agerumsladen på forhånd trækkes ud på grund af deres unikke karakter. Bygningerne repræsenterer så store fredningsværdier, at de bør forblive uforstyrrede.

Ved de øvrige driftsbygninger peges på nogle karakteristiske træk, som det vil være væsentligt at bevare, blandt andet: bygningernes lukkede og enkle arkitektoniske udtryk, bygningernes sluttede form og overvejende symmetriske snit, bygningernes materiale- og farveholdning, de hele tagflader med enkelte gavlkviste i stor takt, facadernes små vindueshuller taktfast placeret med brede murpiller imellem, døre og porte i mere tilfældig orden. Endelig peges på driftsbygningernes store, gennemgående rum som karakteristiske.

Den bygningsmæssige analyse af driftsbygningernes muligheder og begrænsninger i formmæssig henseende er opdelt i tre temaer: facader, tagflader og rum. Der afprøves og kommenteres forskellige forslag til facader med flere vinduer, flere døre, udvidelse af eksisterende murhuller og perforeret murværk. Ved tagfladerne diskuteres flere kviste, skorstene bygget sammen med lysskakter, lanterniner og rytterlys. Og med hensyn til bygningernes indre præsenteres tanker om fritstående, rumlige elementer, friholdte skillevægge, tværskillevægge af glas, "rum i rum" og frie, dynamiske formelementer.

Eksempel: Arkitektoniske indgreb i facader og tag

	Nr. 1 viser de eksisterende forhold, sådan som de typisk forefindes.
	Nr. 2 tager udgangspunkt i nogle relativt små indgreb. Dobbelt så mange vinduer og glas i eksisterende kviste.
	Nr. 3 tager udgangspunkt i middelstore indgreb. Eksisterende vinduer er udvidet. Der er opsat kviste med glas og en ekstra kvist tilføjet.
	Nr. 4 tager udgangspunkt i større og mere gennemgribende indgreb. Facaden er ommuret to steder med felter af mønstermurværk, der tillader lysindfald, Døren er forsynet med skydeport. Der er opsat kviste med glas og tilføjet lanterniner som ovenlys.

Analysen munder ud i fire eksempler på kombination af de forskellige formelementer. Konsulenten rejser spørgsmålet: "... hvorvidt små indgreb altid … er de mest skånsomme i.f.t. værende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier - og endvidere om bygningernes autenticitet og karakter altid fastholdes bedst ved de indgreb, der har den fysisk mest begrænsede udstrækning? Kan man ved større og dristigere indgreb i nogle tilfælde fastholde en særlig karakter - en særlig stemning forbundet med et bygningsværk - på trods af ændringen - eller måske i kraft af ændringen?"