Betragtning over handlingsplanbegrebet

Handlingsplanen er således tænkt som en analyse af brugsmuligheder og de deraf afledte bygningsmæssige konsekvenser inden for de begrænsninger, som opretholdelsen af fredningsværdierne sætter.

Allerede betegnelsen "handlingsplan" giver derfor et forståelsesmæssigt problem. En "plan" er normalt udtryk for, at der er truffet beslutning om, at noget skal sættes i værk; og en plan skal som regel gennemføres inden for et afgrænset tidsrum og inden for en given økonomisk ramme. Som "handlingsplanen" er defineret i bygningsfredningsloven, er den ikke en plan.

Det er fredningsmyndigheden - i givet fald på opfordring af ejeren af den bygning, som påtænkes fredet eller allerede er fredet - der iværksætter og afholder udgifterne til udarbejdelsen af en handlingsplan. Det rejser spørgsmålet om handlingsplanens status. Er den blot nogle ideer og tanker, der lægges frem, eller er den en form for aftale, som ejeren - eller en senere ejer - kan henholde sig til, når han engang vil bruge bygningen på anden måde?

Som nævnt kan en handlingsplan udarbejdes i forbindelse med gennemførelsen af en fredning. Handlingsplanen vil da kunne indgå som et bidrag i argumentationen for eller imod en fredning. En ejer, der ikke er interesseret i at få sin bygning fredet, vil affærdige handlingsplanens forslag til brugsmuligheder som urealistiske og underbygge sin modstand mod fredningen med henvisning hertil. Fredningsmyndigheden vil omvendt fremføre, at handlingsplanen har vist, at bygningen kan bruges til mange forskellige formål, hvorfor fredningen ikke - eller blot i beskedent omfang - vil begrænse ejerens dispositionsmuligheder. Endnu har handlingsplanen ikke været afprøvet i denne sammenhæng.

Ved allerede fredede bygninger kan handlingsplanen betragtes som en fri øvelse, hvor ejeren får ideer med hensyn til bygningernes brugsmuligheder og fredningsmyndigheden en referenceramme for bygningsmæssige ændringer.